23948sdkhjf

Forslag: Gør Aarhus Havn til aktieselskab

Bestyrelsen har anmodet byrådet om at skifte selskabsform på Aarhus Havn

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard vil gøre Aarhus Havn til et aktieselskab, selvom det koster ham formandsposten for havnen.

Borgmesteren i Aarhus Kommunen står - i rollen som formand for havnen - selv bag et forslag til byrådet, der vil ændre selskabsformen på havnen men altså også tage formandskabet fra Bundsgaard selv.

Det oplyser Port of Aarhus i en pressemeddelelse mandag.

- I de kommende år står Aarhus Havn over for en række forandringer og nye muligheder. Det gælder blandt andet en havneudvidelse og etablering af en dryport samt udvikling af en ny terminal på den eksisterende havn. Derudover sker der en omfattende grøn omstilling af samfundet, hvor vi spiller en central rolle. En omdannelse til et aktieselskab vil kunne styrke vores position og bidrage til at sikre fremgang og bæredygtig udvikling både lokalt og nationalt, fortæller Thomas Haber Borch, der er direktør i Aarhus Havn.

Aarhus Havn er i dag en kommunalt ejet selvstyrehavn. Forslaget om at gøre havnen til et aktieselskab, skal behandles politisk mandag.

Nye muligheder

Strukturen med aktieselskaber under kommunalt ejerskab er ikke ny i Aarhus. Således er både Aarhus Vand, Aarhus Lufthavn og Aarhus Letbane blandt andre alle aktieselskaber, hvor kommunen ejer minimum 50 procent.

Ved at ændre selskabsformen får havnen nye kommercielle muligheder og kommunen kan som eneejer får fingrene i udbytter i de gode år.

- Havnen er en af Danmarks største og vigtigste erhvervshavne, der forbinder dansk erhvervsliv med resten af verden. Nu er tiden så kommet til at skrive et nyt kapitel i historien – et kapitel der på mange måder rækker ind i fremtiden. Derfor mener jeg, at det er den helt rigtige anmodning, bestyrelsen har givet byrådet – og jeg håber også, at forslaget møder bred politisk opbakning, lyder det fra Thomas Haber Borch, 

Magistraten i Aarhus Kommune har i dag tiltrådt indstillingen, som forventes behandlet i byrådet inden jul. 

Hvis byrådet vedtager indstillingen, vil Aarhus Havn forventeligt overgå til at være et aktieselskab fra og med 1. juli 2024.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094