På trods af, at den kun har fem år på bagen, har den danskbaserede non-profit fond, Global Maritime Forum, og fondens årlige topmøde etableret sig som søfartens grønne svar på World Economic Forum.
Global Maritime Forums årsmøde samler verdenseliten af den maritime industri, som mødes for at debattere og aftale løsninger på nogle af branchens helt store bæredygtighedsudfordringer, som kræver handling på tværs af virksomheder, brancher og politiske særinteresser.