Semco Maritime har indgået en 10-årig offshore-kontrakt med Siemens Gamesa.
Det drejer sig om en balance-of-plant-servicekontrakt, der dækker drift og vedligeholdelse af havvindmølleparken Butendiek i Nordsøen omkring 32 kilometer fra øen Sylt nær den dansk-tyske grænse.
- Vi er begejstrede for at kunne udnytte vores offshore-erfaring og indgå et partnerskab med Siemens Gamesa om vores første 10-årige servicekontrakt på drift og vedligeholdelse inden for offshore vind på Butendiek. Dette er endnu en vigtig milepæl i vores indsats for at styrke Semco Maritimes serviceforretning inden for vedvarende energi, og vi ser frem til at samarbejde tæt med kunden og alle involverede parter, siger Senior Vice President, Renewables, Semco Maritime, Jacob Øbo Sørensen i en pressemeddelelse.