23948sdkhjf

Danske Martime: Spændt på at se 2030-plan i praksis

Danske Maritime tager umiddelbart positivt imod regeringens netop fremlagte 2030-plan. Nu glæder organisationen sig til at se teksten ført ud i praksis

254 sider.

Det fylder regeringens netop fremlagte 2030-plan, hvor ambitionen er at gøre livet lettere for erhvervslivet og udbygge styrkepositionen som grønt foregangsland på bl.a. det maritime område. 

Et vigtigt punkt er målet om at få øget arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030, og derudover vil der blandt andet blive arbejdet med forbedringer i både uddannelsessystemet, skattesystemet og ift. mængden af bureaukrati og samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet.

Vi ser frem til en dialog om, hvordan danske maritime virksomheder fortsat kan udvikle sig i en positiv retning til glæde for både den grønne dagsorden, væksten og eksportindtægterne Jenny Braat, administrerende direktør, Danske Maritime

Derudover afsætter regeringen yderligere 1 mia. kr. årligt til iværksætteri, som også i den maritime industri har væsentlig betydning, men hvor det kan være ekstraordinært svært at etablere sig, fordi en del af virksomhederne skal have deres produkt ud på det globale marked for at overleve.

Samtidig lægger regeringen op til en ny globaliseringsstrategi. Og det vækker glæde hos Danske Maritime, der ser en interessant mulighed for at understøtte den maritime industri, som er en udpræget eksportbranche, bedre på vigtige markeder. 

- Det kan vi kun bakke op om, og som vi har været i dialog med regeringen og det øvrige Folketing som, så er det mange forskellige typer af initiativer, der er brug for, når vi skal sikre, at vi ligger i front teknologisk og samtidig har hænder nok til at løse opgaven, siger direktør i Danske Maritime Jenny Braat.

- Vi ser derfor frem til en dialog om, hvordan danske maritime virksomheder fortsat kan udvikle sig i en positiv retning til glæde for både den grønne dagsorden, væksten og eksportindtægterne, tilføjer hun.

Teknologi og grøn efterspørgsel

Et andet væsentligt punkt vedrører den grønne omstilling. 

Den danske maritime industri bidrager i disse år til at få hele den globale skibsfart bevæget i en mere bæredygtig retning. 

Regeringen lægger i sin 2030-plan op til, at man vil ”… fastholde og udbygge sin styrkeposition som grønt foregangsland på det maritime område,” hvilket glæder Jenny Braat.

I planen fremhæver regeringen det som en prioritet at sikre, at dansk erhvervsliv har gode rammer for at levere på den stigende globale efterspørgsel efter teknologier til den grønne omstilling og vil styrke rammerne for produktion af grønne teknologier i Danmark, og fremme danske interesser i udviklingen af EU’s grønne industripolitik.

Videre er der planer om yderligere støtte til Ukraine, som blandt andet vedrører hjælp til genopbygning af energiinfrastruktur og kritisk infrastruktur. 

Dette vil ske med inddragelse af dansk erhvervsliv og et fokus på at genopbygge bedre og grønnere, også i havnebyen Mykolaiv, hvor Danmark har påtaget sig et særligt ansvar for genopbygningen, herunder på det det maritime område, hvor den danske maritime industri gerne vil bidrage.

Derudover ønsker regeringen at løfte den økonomiske ramme afsat i forsvarsforliget med 2,9 mia. kr. i 2028 og 2,0 mia. kr. i 2029. 

Med regeringens 2030 plan vil Danmark samlet afsætte midler til, at de danske forsvarsudgifter skal udgøre 2 pct. af BNP også fra 2025 og frem.

Det samlede forslag kan læses her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156