Natten til lørdag stod en fiskekutter i lys lue i Nordsøen 23 sømil vest for Klitmøller.
Ifølge Fiskerbladet blev flere redningsfartøjer - bl.a. den lokale redningsbåd fra Agger, og en helikopter sendt afsted mod den brændende kutter.
Men fragtskibet 'Nova' var i nærheden, og skibsbesætningen fik hurtigt søsat deres MOB-båd og bjerget den nødstedte fisker.