23948sdkhjf

Arktisk Kommando i aktion - tsunami i Grønland - se billederne

Tsunami har ommøbleret Siriuspatrulje-station på Ella Ø, efter fjeld er styrtet i vandet

Tirsdag den 19. september overfløj Arktisk Kommando Ella Ø og Dickson Fjord med kommandoens Challenger-fly. Det gjorde Arktisk Kommando, fordi man søndag den 17. september blev kontaktet af en tidligere ansat ved Sirius-patruljen, som var ombord på krydstogtskibet Ocean Albatros, og som sejlede i området omkring Ella Ø. Det fortæller Arktisk Kommando på Facebook. 

Den tidligere Siriuspatrulje-ansatte syntes ikke, at forholdene på Ella Ø og Sirius-stationen så ud, som de skulle.

Ved den efterfølgende overflyvning kunne Arktisk Kommando konstatere, at et fjeld var styrtet i fjorden, og det havde igangsat en tsunami i Dickson Fjord, som havde ramt Ella Ø.

Der var ingen tilskadekomne ved tsunamien, men tsunami-bølgerne havde skyllet materiel fra en Siriuspatrulje-station ud i fjorden.

Inspektionsskibet 'Knud Rasmussen' har hjulpet til med oprydningen på Ella Ø, og årsagen til at inspektionsskibet kunne det, var et held i et uheld. 'Knud Rasmussen' var i området, fordi skibet havde hjulpet en anden kending af Søfarts læsere – det grundstødte krydstogtsskib i Alpefjord.

Også Sirius-patruljen har været i gang med oprydningen. Det hele er lykkeligt afsluttet, og inspektionsskibet 'Knud Rasmussen' er videre på sin færd.

Her ligger Ella Ø

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11