Hvert år kommer hundredevis af kæmpestore krydstogtskibe til København, og det udleder store mængder skadelige partikler. Så store mængder, at det faktisk overtræder reglerne. Foto: Dennis Rosenfeldt, Wikimedia Commons

Krydstogtskibe kan være godt for mange ting, men for beboere i lejligheder 25 meter oppe og derover og tæt på havnen, kan det være en meget skidt ting. Krydstogtskibe udleder nemlig masser af NOx-gasser, hvor de skadelige partikler lægger sig som et tykt tæppe fra over 25 meter oppe.

Eksempelvis kan personer, der udsættes for meget NO2 få skader i lungerne, der kan føre føre til kronisk astma, luftvejsinfektioner og i de allerværste tilfælde for tidlig død. Det fortæller Aarhus Universitet i en pressemeddelelse om målingerne af luftkvaliteten tæt ved krydstogtskibe.

Overskrider grænseværdierne

Målingerne viser, at krydstogtskibene faktisk overtræder de grænseværdier for luftkvalitet, der er vedtaget i EU. Ikke de årlige grænseværdier, men grænsen for spidsværdier for NO2 - hvilket betyder, at de overskrider grænsen i kortere perioder.

- Vores nye studie viser, at forureningen fra krydstogtskibene i korte perioder overstiger de fastsatte grænseværdier. Det kan være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Eksempelvis bor folk tæt på Langelinie, hvor halvdelen krydstogtskibene lægger til, siger Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Vores nye studie viser, at forureningen fra krydstogtskibene i korte perioder overstiger de fastsatte grænseværdier. Det kan være skadeligt for de beboere, der bor tæt ved. Anne Sofie Lansø, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet

Tidligere tal byggede kun på computermodeller 

Anne Sofie Lansøs studie er det første til at sammenligne målinger i en dansk havn med beregninger fra computermodel for luftkvalitet.

Sammen med et par kolleger var hun heldig at få adgang til tidligere udførte målinger på taget af en bygning ved Langeliniekajen. Her var der i en længere periode blevet målt på koncentration af NOx-gasser.

- Vi har brugt målingerne til at undersøge, hvor præcis vores luftkvalitetsmodel er - og det ser ud til, at modellen er ret præcis. Der var kun få afvigelser mellem målingerne og modellen, siger hun.

Værre forurening jo højere man kommer op

Skorstenene på krydstogtskibene sidder højt oppe. Det betyder, at forureningen stiger, når man bevæger sig op i højden.

Når et krydstogtskib ligger ved Langelinie er NO2-koncentrationen 31 procent højere, end hvis der ikke lå et skib. Bevæger du dig derimod op i 50 meters højde er luften 86 procent mere forurenet end by-baggrundskoncentrationen.

De seneste år er det blevet populært at bygge nye boliger tæt på havne og også at bygge disse højere end tidligere. Det er fx tilfældet i Nordhavn, hvor der også lægger krydstogtskibe til.

- Luftforureningen ved kajerne, når krydstogtskibene ligger der, er højere end på H.C. Andersens Boulevard, som er den mest trafikerede i København. Forskellen er bare, at forureningen ved den travle vej er mere eller mindre konstant, mens den varierer på kajpladserne, fortæller Anne Sofie Lansø, der gør opmærksom på, at København er en af de største krydstogtshavne i Norden og der hvert år anløber omkring 350 krydstogtskibe.

Strammere grænseværdier er på vej

I 2021 kom WHO med nogle nye retningslinjer for, hvor grænsen for luftkvaliteten bør ligge af hensyn til vores helbred. Retningslinjerne er markant strammere end dem, vi har i EU i dag.

- Jeg ved, at de i EU også arbejder på at lave en række nye og strammere grænseværdier for luftforurening. Som jeg forstår det, bliver de ikke så restriktive, som dem WHO anbefaler, påpeger Anne Sofie Lansø.

Havde Danmark fulgt WHO's årlige grænseværdier for NO2-udledning, ville grænsen på grund af krydstogtskibene være overskredet i havneområdet, vurderer forskeren.

- Løsningen på problemet med luftforureningen findes allerede i dag. Det hedder landstrøm. Hvis skibene kan koble sig til en strømkilde på kajen, kan de slukke for motorerne, siger Anne Sofie Lansø.

Københavns havn får i 2025 et landstrømsanlæg ved de kajpladser, hvor krydstogtskibene lægger til, men Anne Sofie Lansø gør opmærksom på, at det i dag kun er 25-30 procent af krydstogtskibene på globalt plan, der bliver bygget til at slutte sig til landstrøm.