Slæbebådsfirmaet Svitzer har løbende banket flere højt specialiserede dataindsamlingssystemer op. Redskaber, som kan monitorere skibes bevægelser, så man kan analysere og lære af det, og som ifølge rederiet har ført til en mere effektiv drift og reducerede CO2-udledninger.
Hidtil har de redskaber været til egen brug. Men nu vil rederiet kaste sig ud i at udvikle lignende digitale produkter, som skal kunne sælges til kunder.