Danmarkshistoriens største havvindudbud er en realitet
Af Rammerne for danmarkshistoriens største havvindsudbud er blevet lagt.
Regeringen og partierne SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet har indgået en aftale, der fastlægger rammerne for danmarkshistoriens største udbygning af havvind på 9 GW havvind.
De 9 GW kan potentielt blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.
De kommende havvindparker kan ifølge ministeriet bidrage med store mængder grøn energi til Danmark og Europa og til PtX-produkter - blandt andet grøn brint.
20 procents statsligt medejer af 6 GW
Da markedet for havvind er blevet meget mere gunstigt over de seneste år, vil aftalepartierne sikre, at samfundet også får en bid af den fælles ressource, som er det danske havareal. Det sker gennem bydernes koncessionsbetaling i kombination med det statslige medejerskab på 20 procent af udbuddene af de seks GW.
Fakta om koncessionsbetaling og statsligt medejerskab
- I de kommende udbud konkurrerer havvindopstillerne om at tilbyde den højeste faste, årlige betaling til staten i 30 år. Vinderen med det højeste bud tildeles koncession for de respektive udbudte havarealer, dvs. vinderen opnår brugsret til arealet.
- Koncessionsbetalingen kombineres med et statsligt medejerskab, som indebærer, at staten bliver minoritetsejer i hver af de udbudte havvindmølleprojekter.
- I udbudsbetingelserne stilles krav om, at de enkelte udbudsvindere stifter et projektselskab (A/S eller P/S) for hver havvindmøllepark.
- Staten bliver medejer i havvindmølleprojekterne via et nyoprettet statsligt holdingselskab (A/S), som indskyder egenkapital, der sikrer staten en ejerandel på 20 pct. i de enkelte projektselskaber.
- Det statslige holdingselskab skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med henblik på at sikre størst mulig økonomisk værdiskabelse i havvindprojekterne. Den danske stat vil agere som ansvarlig og langsigtet ejer af holdingselskabet.
Kilde: One-pager om 6 GW havvindudbud, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Nu er det op til markedet at realisere projekterne, der skal sikre en styrket grøn og sikker energiforsyning og bidrage til at gøre Danmark og Europa fri af fossil energi fra Rusland og andre stater, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M):
- Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed. Vi kan nu endelig give markedet grønt lys til udbygningen af potentielt 14 GW havvind eller mere – og de fleste af dem vil staten og danskerne for første gang blive medejere af og dermed få en andel af de faktiske indtægter fra havvinden. Vi indfører nogle nye krav til bæredygtighed og etablerer en havnaturfond, så naturen også tænkes med. Det næste kapitel skal vi nu skrive i samarbejde med markedsaktørerne, for det er dem, der skal tage bolden videre, siger Lars Aagaard.
Sidste år indgik et bredt flertal i Folketinget en klimaaftale om et mere grønt og sikkert Danmark og i 2020 en aftale om Energiø Bornholm på to GW, som senere er blevet udvidet til tre GW.
Sammen med yderligere GW fra Energiaftale 2018 og Finansloven 2022 var målsætning om udbud af i alt ni GW fastlagt. Mens de tidligere aftaler satte høje ambitioner, fastlægger denne aftale de konkrete rammer om at gøre mål til handling.
Bødskov: Statsmedejerskab er et tillidsstempel
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder aftalen "historisk":
- Med aftalen udnytter og udvikler vi vores styrkeposition inden for havvind i historisk stor skala. Det skal ske i samarbejde mellem staten og erhvervslivet. Og det bliver meget konkret: Aftalepartierne er nemlig enige om, at staten skal være medejer af de enkelte havvindmølleparker. For at sikre at det danske samfund får en rimelig andel af de fremtidige indtægter, når vores fælles havressource bliver brugt til havvind. Medejerskabet er et tillidsstempel til udviklerne om, at regeringen ønsker at investere i den grønne omstilling – sammen med dem og til gavn for hele samfundet, siger Morten Bødskov.
Aftalen bidrager også til forsyningssikkerheden, og der sikres bedre havmiljø med en kommende havnaturfond.
Sådan skal staten eje havvindmøller
- Staten udbyder seks gigawatt havvind i områderne Nordsøen I (tre GW), Kattegat II, Kriegers Flak II og Hesselø.
- I de kommende udbud konkurrerer virksomheder, der skal opstille havindmøllerne, om at tilbyde den højeste faste, årlige betaling til staten i 30 år.
- Staten bliver minoritetsejer i hver af de udbudte havvindmølleprojekter.
- I alt skal staten eje 20 procent via et nyoprettet statsligt holdingselskab.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.
Læs mere om aftalen om de 6 GW havvind (ekskl Energiø Bornholm) her
Se hele aftaleteksten om "Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm" her
