23948sdkhjf

Lodser flytter i nyt tættere på havnen

Lodserne i Fredericia får nye omgivelser, når de til efteråret flytter til Port House lige ved lodsbådens kajplads

DanPilot opgraderer forholdene for lodserne i Fredericia, der til efteråret kan flytte i nye lokaler kun 25 meter fra deres lodsbåd i havnen. 

De nye lokaler er beliggende i ADP's Port House og giver lodserne både bedre hvilerumsmuligheder og mødefaciliteter samt direkte udsigt og adgang til lodsbåden, oplyser DanPilot i en pressemeddelelse.

Gode muligheder for hvile

Ifølge DanPilot  er optimale rammer forudsætningen for at levere den bedste kundeservice.

DanPilot med rekordhøj omsætning i "ukonventionelt" år

Der lodses døgnet rundt, så derfor skal de ansatte have gode muligheder for hvile mellem lodsningerne. 

Af samme årsag er den nye lokation i Fredericia udstyret med fire kamre med udluftning, mørklægning og temperaturstyring til opnåelse af et bedre arbejdsmiljø.

Lille besparelse

- Den nye lodsstation bliver udstyret med moderne og fremtidssikrede forhold, og så er den placeret direkte på havnen, hvilket giver lodserne kortest mulig vej til at kunne betjene kunderne. Derudover kommer opgraderingen af lodsstationen ikke til at påvirke vores kunder økonomisk, hvilket er meget vigtigt for os – vi forventer tværtimod at opnå en mindre årlig besparelse på driften af lodsstationen, siger Erik Merkes Nielsen, adm. direktør i DanPilot i meddelelsen.

Danpilot sætter droner ind som lodser i erhvervshavn

Fredericia Havn (ADP) har årligt ca. 1.100 skibsanløb inden for bl.a. containerskibe, tankskibe, RO/RO færger, bulkskibe og krydstogtskibe.

Fakta: Danpilot

  • Selvstændig offentlig virksomhed, der skaber sikkerhed til søs og i havne i hele Danmark,
  • Lodser skibe, der sejler transit mellem Skagen og Gedser/Allinge gennem Storebælt og Øresund og skibe, der skal ind og ud af danske havne. 
  • 17 lodsstationer i Danmark og yderligere fire bådpladser. 
  • Over 300 medarbejdere, heraf ca. 180 lodser og ca. 110 bådførere. 
  • Hovedkvarter i Svendborg.

Kilde: Danpilot

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125