23948sdkhjf

Stor direktør-rokade i Mærsk-rederier

Både Maersk Supply Service og Maersk Tankers har i dag sagt farvel til topchefen

A. P. Møller Holding, der 20. marts i år overtog ejerskabet af Maersk Supply Service fra A. P. Møller- Mærsk, har valgt at skifte ud i den absolutte top. 

Vi er glade for at byde Christian velkommen til Maersk Supply Service. Han har vist stort lederskab i sine tidligere roller, og med Christian i spidsen er vi overbeviste om, at vi vil få en glidende overgang til et uafhængigt offshore servicefirma, samtidig med at vi forbereder Maersk Supply Service på at udbygge sin forretning til yderligere at kunne understøtte energiomstillingen Martin N. Larsen, CFO i A.P. Møller Holding

Christian M. Ingerslev overtager således stillingen som adm. direktør (CEO) fra Steen S. Karstensen, der har stået i spidsen for Maersk Supply Service siden 2016, og stopper i rederiet pr. dags dato.  

Det bliver dermed en afsked med en regulær Mærsk-veteran al den stund, at Steen S. Karstensen har gjort tjeneste i A.P. Møller-Mærsk i intet mindre end 37 år. 

Samtidig udpeges brancheveteranen Tina Revsbech til ny CEO for Maersk Tankers. 

Hun kommer fra en stilling som executive vice president i Fednav, og har tidligere arbejdet som senior vice president i Torm og herudover arbejdet i en årrække i olieselskabet Shell. 

Revsbech har tidligere i sin karriere arbejdet hele 15 år for Maersk Tankers, først som head of chartering og efterfølgende stod hun i spidsen for Maersk Tankers i hhv. Nordamerika og Singapore. 

Både Maersk Supply Service og Maersk Tankers er hhv. helt og delvist ejet af A.P. Møller Holding.  

Om Christian Ingerslevs tiltrædelse som topchef i Maersk Supply Service hedder det i en officiel meddelelse: 

- Christian har mere end to årtiers ledelses- og brancheerfaring fra energiskibsfart og har bl.a. gennem de seneste syv år ført Maersk Tankers gennem deres transformation, lyder det en selskabsmeddelelse fra A.P. Møller Holding A/S.

- Vi er glade for at byde Christian velkommen til Maersk Supply Service. Han har vist stort lederskab i sine tidligere roller, og med Christian i spidsen er vi overbeviste om, at vi vil få en glidende overgang til et uafhængigt offshore servicefirma, samtidig med at vi forbereder Maersk Supply Service på at udbygge sin forretning til yderligere at kunne understøtte energiomstillingen, udtaler Martin N. Larsen, CFO i A.P. Møller Holding.

Stor robusthed

Han suppleres af den nye CEO Maersk Supply Service, Christian M. Ingerslev:

- Maersk Supply Service spiller en vigtig rolle i energiomstillingen. Virksomheden og dens medarbejdere er virkelig innovative og har vist en utrolig robusthed på et hårdt marked. Jeg ser frem til at blive en del af teamet, når det tager de første skridt som en selvstændig virksomhed og samtidig adressere morgendagens energiudfordringer, lyder det fra Christian M. Ingerslev.

Der er ligeledes blevet udpeget en ny bestyrelse i Maersk Supply Service, der har Martin N. Larsen som formand. Den består ydermere af Morten Engelstoft som næstformand. Han er tidligere CEO i APM Terminals.

Derudover udgøres den nye bestyrelse af Kristin Holdt, Maria Pejter, og Martin Neubert.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096