23948sdkhjf

A.P. Møller-Mærsk skiller sig af med Maersk Supply Service

Containergiganten A.P. Møller-Mærsk frasælger offshore-rederiet Maersk Supply Service. 

Det fremgår af en pressemeddelelse, som rederi- og logistikgiganten netop har udsendt. 

Det hele bliver dog i familien al den stund, at køberen af offshore-rederiet er Mærsk-familiens holdingselskab, A.P. Moller Holding, som også ejer aktiemajoriteten i A.P. Møller-Mærsk.  

A.P. Møller-Mærsk oplyser, at salget har en værdi af 685 mio. dollars, hvilket betyder, at offshore-rederiet er blevet handlet til en såkaldt multipel på mere end 27 i forhold til driftsresultatet for 2022. 

Overtagelsen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. 

- Som de nye ejere er det vores ambition at selskabet skal transformeres til en førende aktør i offshore wind-sektoren, udtaler finansdirektør i A.P. Moller Holding, Martin Larsen, i pressemeddelelsen. 

Svært salg

Martin Larsen fortsætter: 

- Samtidig er vi tilfredse med, at den proces med at udskille energiaktiviteterne fra A.P. Møller-Mærsk, som blev påbegyndt i 2016, nu er afsluttet. 

Salget sker dermed i kølvandet på frasalget af først Maersk Oil, der blev solgt til den franske gigant Total, og Maersk Drilling, der i første omgang blev børsnoteret, men efterfølgende solgt til den Texas-baserede drilling-operatør Noble. Grundet de elendige markedsvilkår i offshore-oliesektoren i de seneste år har der været små med aktører, der ville betale en tilfredsstillende pris for et rederi som Maersk Supply Service, hvis hovedaktivitet traditionelt har været centreret omkring olie/gas-felterne i Nordsøen. 

Tilfreds sælger

Hos sælgeren, A.P. Møller-Mærsk, udtaler finansdirektør Patrick Jany følgende: 

- Vi er tilfredse med, at Maersk Supply Service fremadrettet kan fortsætte sin positive udvikling under et dedikeret og langsigtet ejerskab.  

Maersk Supply Service blev etableret for mere end 50 år siden med base i Esbjerg som servicerederi for Mærsk-konglomeratets olieaktiviteter i Nordsøen. Rederiet voksede sig hurtigt stort og blev en guldrandet forretning i de år frem mod finanskrisen, hvor olieprisen lå rekordhøje niveauer. Det var også i denne periode, at rederiet iværksætte et historisk ambitiøst nybygningsprogram. Her blev der bestilt avancerede - og rekorddyre offshore-fartøjer - som blev sendt på havet på et tidspunkt, hvor olieprisen var kollapset og markedet gik ind i en periode med underdrejede rater. Et stort antal skibe uden kontrakt, høj gæld og rekordlave dagsrater har dermed været den giftige cocktail, som rederiet har arbejdet under i den seneste årrække. 

I dag råder rederiet over en flåde på 36 offshore-fartøjer med mere end 1.300 søfolk om bord. Den landbaserede organisation tæller ca. 300 medarbejdere og hovedkvarteret ligger i Lyngby nord for København. 

Som det vil være Søfarts læsere bekendt er rederiet midt i en ambitiøs omstilling med henblik på at opbygge en flåde, som er skræddersyet til service og installation af offshore-vindmøller. 

Nu skæres det første stål - Mærsk-fartøj vil løfte vindturbiner 205 meter over havoverfladen

Garvet jack-up ekspert skal gøre Mærsks vind-drømme til virkelighed

Oplagte Mærsk-skibe i Fredericia har fået ny ejer - Maersk Supply Service er begyndt at sælge ud af T-klassen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.422