23948sdkhjf

Historiske resultater sætter værfter under pres

Der er gang i værfterne i Asien, hvor en lang række af de største rederier er i gang med at få bygget nye skibe for milliarder af dollars

Mere end 40 nye containerskibe er ved at blive færdigforhandlet mellem de største rederier og værfterne i Asien. Det fortæller Tradewinds, der vurderer, at ordrerne løber op i over 37,5 mia. kr.

Den maritime nyhedstjeneste nævner blandt andet franske CMA CGM, tyske Hapag-Lloyd, Evergreen Marine fra Taiwan og danske A.P. Møller-Mærsk, som rederier, der er i dialog med de asiatiske værfter eller netop har bestilt nye skibe. 

CMA CGM i gigantordre: Bestiller endnu 12 metanoldrevne skibe

Tradewinds citerer skibsmæglere for, at der er rift om nybygningspladserne til levering allerede i anden halvdel af 2025 til 2026.

Både CMA CGM og Hapag-Lloyd er på udkig efter dual-fuel feedere på 4.000 teu. CMA CGM har brug for ti og den tyske rival er interesseret i seks styk.

A.P. Møller-Mærsk er på udkig efter 10 dual-fuel skibe på mellem 7.000 og 8.000 teu, og Evergreen rapporteres at være på udkig efter seks containerskibe på mellem 14.000 teu til 15.000 teu. Samme størrelse jagter japanske ONE, der har brug for 10 skibe, fortæller Tradewinds.

Cosco bestiller 12 methanol-giganter

Ifølge Tradwinds betyder den store efterspørgsel, at skibsværfterne i en vis grad reserverer nybygningspladser til de store kunder som Mærsk, og derved blokerer for nybygning af fx tank, hvor kostprisen er lavere og marginen tilsvarende.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094