23948sdkhjf

EU når milepæl i krav om skibes udslip og landstrøm

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, bedre kendt som 'Rådet', er nået frem til en foreløbig aftale om renere skibsbrændstoffer, som skal reducere skibsemissionerne med to pct. fra 2025 og med 80 pct. fra 2050. 

Aftalen vil sikre lige vilkår og sikre, at brændstofleverandører, skibe og søfartsoperatører får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye forhold Andreas Carlson, formand for Rådet

Det skriver mediet Splash247.com, og det fremgår af en pressemeddelelse fra EU.

Reglerne skal gælde for skibe med en bruttotonnage på over 5.000 ton og for al energi, der anvendes om bord i eller mellem EU-havne, samt for 50 pct. af den energi, der anvendes på rejser, hvor afgangs- eller ankomsthavnen ligger uden for EU eller i EU's fjernområder.

- I dag lykkedes det os at nå til enighed om endnu en del af Fit for 55-pakken. Aftalen vil sikre lige vilkår og sikre, at brændstofleverandører, skibe og søfartsoperatører får tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye forhold, så søfartssektoren kan opfylde klimamålene, siger Andreas Carlson, svensk minister for infrastruktur og boliger, og som er formand for Rådet. 

Det fremgår også, at EU-Kommissionen vil revidere reglerne inden 2028 for at beslutte, om kravene om emissionsreduktion skal udvides til at omfatte mindre skibe eller om andelen af energi, der anvendes af skibe, der kommer fra tredjelande, skal øges.

Også krav om landstrøm

Ifølge den foreløbige aftale vil containerskibe og passagerskibe være forpligtet til at bruge strømforsyning fra land til alle elektricitetsbehov, mens de ligger ved kaj i større EU-havne fra 2030. Aftalen vil også gælde for resten af EU's havne fra 2035, hvis disse havne har en landstrømforsyning.

Der vil gælde visse undtagelser, f.eks. hvis skibet opholder sig i havnen i mindre end to timer, bruger egen nul-emissionsteknologi eller anløber en havn på grund af uforudsete omstændigheder eller nødsituationer.

- Denne aftale fastlægger verdens langt mest ambitiøse vej til dekarbonisering af søfarten. Ingen anden global magt har udarbejdet en så omfattende ramme for håndtering af emissioner til søs. Det er virkelig banebrydende, siger Europa-Parlamentets ordfører Jörgen Warborn ifølge mediet.

Skal godkendes af medlemslandene

Den foreløbige politiske aftale skal nu godkendes formelt af de to medlovgivere. For Rådets vedkommende agter det svenske formandskab at forelægge teksten for medlemsstaternes repræsentanter snarest muligt med henblik på formel vedtagelse på en af de kommende samlinger i Rådet, hedder det i pressemeddelelsen.

De nye regler om infrastruktur for alternative brændstoffer og skibsbrændstoffer er en del af FuelEU Maritime-initiativet, som igen er en del af pakken Fit for 55 i 2030, der er EU's plan om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. inden 2030 i forhold til 1990-niveauet i overensstemmelse med den europæiske klimalovgivning.

Skibsredere kritiserer EU-forslag om udslip fra skibe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094