Geopal viser ny gasdetektor til køleapplikationer på Chillventa
Geopal viser GP-LINK frem på Chillventa 2026 i Nürnberg. Den kommende stand-alone gasdetektor er udviklet til køleapplikationer og byder blandt andet på Modbus RTU, Bluetooth samt sensormuligheder til flere gasser og kølemidler.
Kom forbi og få et første kig på GP-LINK på Chillventa 2026.
På Chillventa viser vi GP-LINK frem for første gang – vores kommende stand-alone gasdetektor til køleapplikationer.
GP-LINK er udviklet med fokus på en enkel hverdag omkring installation, integration og service. Blandt funktionerne er:
• Modbus RTU (RS-485) til integration med BMS- og PLC-systemer
• Bluetooth til opsætning og service
• Lokal Mute & Reset
• Event logging og diagnostik
• 4–20 mA-udgang og relæudgange
• Sensormuligheder til udvalgte gasser og kølemidler, blandt andet NH₃, CO₂, HFC/HFO og kulbrinter
Vores elektronikingeniør Marc Falkenberg har været tæt involveret i udviklingen af GP-LINK og vil være med på standen, hvor du kan se løsningen tæt på og få svar på tekniske spørgsmål.
Sammen med Marc kan du også møde Anders, Victor og mig på standen. Vi står klar til en snak om gasdetektering i køleanlæg og de konkrete krav til netop din installation.
- Hal 6 · Stand 6-444
- 13.–15. oktober 2026
- Nürnberg
Planlægger du at besøge os på Chillventa?
Kontakt os og få en gratis entrébillet til én messedag.
Vi ses på Chillventa!