
GEOPAL har siden 1985 udviklet, produceret og serviceret alarmsystemer til effektiv detektering af gasser, dampe og giftige luftarter. Vores brede produktprogram sikrer effektiv beskyttelse af det industrielle arbejdsmiljø.
Høj pålidelighed, stabilitet samt kontinuitet i produktprogrammet er målsætningen for vores udvikling og produktion. Alle vores processer er DS/EN ISO 9001:2015 certificeret, og vi lever op til kravet om dokumentation, registrering og sporbarhed. GEOPAL produkter er kendt for at ligge på et højt kvalitetsmæssigt niveau. Flere af vore produkter er godkendte af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), samt hos DEMKO/UL og har opnået ATEX certifikat for produktion.
GEOPAL er en mindre virksomhed beliggende i Vedbæk, nord for København. Virksomheden har en flad organisation med korte kommunikationsveje hvilket gør os meget fleksible og effektive mht. løsninger og service. Vi fokuserer meget på mennesker, både dem vi arbejder for og dem vi arbejder med. Vi samarbejder på alle niveauer, har tillid til hinanden og ser muligheder frem for begrænsninger. Medarbejdernes forskellige kompetencer og erfaring bevirker, at vi kan rådgive og være en professionel og pålidelig sparringspartner for vore kunder.