Hvordan virker en radar?
Radar (Radio Detection And Ranging) bruger radiobølger til at opdage og måle afstand til objekter. I både skibsfart og meteorologi er teknologien afgørende for sikkerhed og præcise observationer.
Hvad er en radar – og hvad kan den?
En radar (Radio Detection And Ranging) er et instrument, der kan “se” objekter ved at sende radiobølger ud og måle det ekko, der kommer tilbage, når bølgerne rammer noget. På havet er radar et vigtigt værktøj, fordi den hjælper med at opdage skibe, bøjer, fugle og andre objekter – også når sigtbarheden er dårlig.
Radar arbejder med mikrobølger, som har en meget kort bølgelængde. Det gør det muligt at måle afstanden til et objekt med høj præcision, hvilket er afgørende for sikker navigation.
Selvom vi ofte forbinder radar med skibsfart, bruges teknologien også i meteorologien til at følge regn, sne og tordenvejr, samt i luftovervågning. Radar er desuden en fast del af vores hverdag – for eksempel når politiet måler bilers hastighed, eller når man måler hastigheden på en tennisbold.
Kort sagt: Radar hjælper os med at opdage, måle og forstå vores omgivelser – både på havet, i luften og på land.
👉 Hvis du er interesseret i at vide mere om radarteori, kan du læse videre på vores hjemmeside under Videncenter og vælg RADAR