Endnu flere varenumre i webshoppen
Det skal være nemt at finde de rigtige tætninger. Og det skal være nemt at bestille dem. Derfor har Carsten Holm A/S siden lanceringen af webshoppen udvidet sortimentet markant. I dag er der over 30.000 nye varenumre tilgængelige online.
Stort udvalg gør indkøb nemmere
Når du arbejder med hydrauliske, pneumatiske, statiske eller roterende applikationer, stiller det krav til både kvalitet og tilgængelighed.
Med det udvidede sortiment i webshoppen er det blevet endnu lettere at finde præcis de tætningstyper, der passer til opgaven. Uanset om der er tale om standardløsninger eller mere specialiserede behov.
De rigtige tætninger gør en forskel
Tætninger er små komponenter, men de har stor betydning.
Forkerte valg kan føre til utætheder, nedbrud, øget slitage og kortere levetid. På både tætningen og applikationen som helhed. Derfor er det afgørende at vælge rigtigt – også selvom sortimentet er stort.
Få vejledning
Selvom webshoppen rummer flere varenumre end nogensinde, tilbyder vi fortsat personlig vejledning. Er du i tvivl om materialevalg, type eller anvendelse, kan du kontakte Carsten Holm A/S og få hjælp til både valg af tætningsløsning og brugen af webshoppen.
Find tætningerne på webshoppen.
Eller ring til os på tlf. 62 62 52 55, og lad vores eksperter hjælpe dig helt i mål.
***
Carsten Holm A/S producerer og forhandler standard- og specialtætninger til hydrauliske, pneumatiske, statiske og roterende applikationer. Virksomheden er ISO 9001:2015-certificeret og er med sine over 135.000 varenumre den største lagerførende virksomhed i branchen.
Det familieejede firma blev grundlagt af Carsten Holm i 1979 og ledes i dag af sønnen Ulrik Holm som en del af Holm Group. Udover hovedkontoret i Danmark har Holm Group et salgsselskab i Sverige og et i Kina.