23948sdkhjf

Den voksende efterspørgsel på ingeniørassistance skaber nye jobs hos BK Engineering

| Medlemsnyhed | Indrykket af BK Engineering

Som et resultat af stigende efterspørgsel på forskelligartet teknisk ingeniørassistance har den nordjyske virksomhed for nyligt ansat tre nye medarbejdere, som vil supportere nye såvel som eksisterende kunder fra vekslende industrier.

BK Engineering har over de seneste år oplevet stigende efterspørgsel på ingeniørydelser inden for 2D / 3D designydelser, risikoanalyser, CE-mærkninger, produktionsstyring, dokumentation, on-site ingeniørydelser med mere. For at kunne yde bedst mulig support til kunderne og disses vekslende behov har virksomheden løbende etableret nye ingeniørstillinger og har rekrutteret kompetente medarbejdere. Senest er tre nye kolleger indtrådt i BK Engineerings tekniske team i Aalborg.

Med mere end 20 års erhvervserfaring bringer Eskil L. Aachmann (46) solide kompetencer inden for 2D tegninger, 3D modellering og dokumentation ind i BK Engineerings team. Eskil skifter til BK Engineering fra en stilling som teknisk designer fra Labflex, hvor han tidligere havde en PTA-medarbejder stilling. Han har tidligere bestridt stillinger i forskellige industrier, såsom i den maritime-, energi- og møbelsektoren, hvilket gør ham til den ideelle assistance til BK Engineerings kundekreds, som opererer indenfor lignende brancher.

Frederik Ø. Madsen (20) er en nyuddannet teknisk designer og kommer fra en lignende stilling hos Dantech Freezing System. Frederik er blevet udtaget som EUD-talent til CAD-mesterskabet i Århus (Skills Denmark), som er et forløb for særligt talentfulde studerende.

Ioannis Chasapis (35) træder ind i kredsen af projektledere hos BK Engineering. Ioannis besidder en kandidatgrad i maskinteknik med speciale i vedvarende energi fra University of West Macedonia i Kozani, Grækenland. Forud for sin tiltrædelse hos BK Engineering har Ioannis bestredet en stilling som mekanisk ingeniør R&D hos Uni-Food Technic A/S.

"Med tilgangen af tre nye tekniske kompetencer understøttes mangfoldighed inden for vores ingeniør team,  som i forvejen består af eksperter inden for el-, termisk- og maskinteknik, lovgivninger med mere Vi er glade for at kunne byde vores nye medarbejdere, som vil være et stærkt supplement til vores eksisterende talentmasse, velkommen om bord", udtaler Søren Holm Madsen, Afdelingsleder hos BK Engineering.

Om BK Engineering

BK Engineering er førende inden for mekanisk ingeniørarbejde og rådgivning. Virksomheden blev grundlagt i 1988 og har base i Aalborg.

Med et mål om at være en fleksibel og værdiskabende ressource til vores kunders skiftende behov, tilbyder BK Engineering en bred vifte af ingeniørydelser igennem den komplette udviklingscyklus af stålkonstruktioner, maskineri og tekniske installationer.  Herunder inkluderes udvikling, design samt re-design af nye og eksisterende produkter, omfattende risikoanalyse, teknisk dokumentation og CE-mærkning, der samlet sikre overensstemmelser med EU og nationale direktiver og kvalitets- og sikkerhedsstandarder. BK Engineering tager også ansvaret i forbindelse med ledelse og supervision af teknologiproduktion samt sikrer en pålidelig levering i forhold til kvalitet, budget og deadline.

Løsninger designet af BK Engineering er skræddersyet til kundernes individuelle behov for at sikre et optimalt resultat både teknisk, men også økonomisk. BK Engineerings kundegrundlag består af små og mellemstore virksomheder, større organisationer samt statslige institutioner fra forskellige brancher bl.a. Forsvarets Hovedværksted, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Siemens, Alfa Laval, Faust Micropower, Brüel og Wärtsilä.

BK Engineering er en del af Aalborg CSP A/S Group. Yderligere information kan findes på www.bkengineering.dk.

Medlemsnyhed

Indrykket af
BK Engineering

Hjulmagervej 55
9000 Aalborg
Danmark
BK Engineering

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078