Kompleks offshore reparation på ankerhåndteringsrammen for offshore skibet Skandi Vega
MarineShaft afsluttede for nylig en større reparationsopgave for det norske rederi DOF på deres offshore skib Skandi Vega. Skandi Vega er et stort, kraftfuldt offshore skib, som er designet til dybhavs ankerhåndtering under krævende miljøforhold.
Skibet var i dok på det danske værft Fayard. MarineShaft fik til opgave at udføre reparation på anker håndteringsrammen, samt on-site udboring. Reparationen skyldes generelt slidtage og kavitation.
On-site udboring
MarineShaft skulle udbore 3 huller for ankerkædelås, som målte Ø1035 mm i diameter og ca. 2580 mm i længden. Derudover, skulle 6 huller for ankerkæde styrecylindere udbores. De målte Ø530 i diameter og ca. 2.450 mm i længden.
MarineShaft har stor erfaring med on-site bearbejdning og har mobilt bearbejdningsudstyr til håndtering af komponenter i stor skala, som var nødvendigt til denne udboringsopgave.
For at reducere reparationstiden blev 3 udboringsudstyr sat op.
Reparation af 55 ton tung ankerhåndteringsrammen
Ankerhåndteringsrammen (AHF) blev leveret til MarineShaft i Hirtshals på 3 lastbiler. Opgaven krævede både stor værksteds- løfte samt maskinkapacitet, hvilket MarineShaft kan tilbyde.
Jobbet i værkstedet omfattede bl.a.
· Reparation på begge AHF arme herunder fremstilling og isvejsning af nye flanger med udborede huller samt laser cladding i navet for centeraksel.
· Reparation på centerakslen
Komplet samling og færdigmontering af ankerhåndteringsrammen foregik ligeledes i værkstedet og reparationen blev klasse godkendt af DNV.