23948sdkhjf
Del siden
Annonce

CRH Concrete er klar til europadåser

CRH Concretes fabrikker i Danmark oplever en stigende efterspørgsel på europadåser, så nu er produktionen på fabrikkerne ensrettet med europadåser fra ABB.

CRH Concrete producerer elementløsninger til råhuse i beton, og her efterspørger branchen i stigende grad, at der er indstøbt europadåser. De har derfor afprøvet en række fabrikater for at finde det, der passer bedst til deres krav og behov i produktionen.

- Vi afsøgte markedet for at finde noget, der var anvendeligt og praktisk, mens det samtidig var sikkert at arbejde med i produktionen. Det resulterede i, at vi valgte ABB, fortæller produktionstekniker Kristian Larsen fra CRH Concrete.

- Tidligere har vi set nogle fabrikater, der var for bløde, men ABB’s europadåser er stabile og kan derfor indstøbes uden problemer. Men først og fremmest tog vi dem på grund af anvendeligheden. I samarbejde med ABB fandt vi nemlig lige den type dåse med de rørafgange, vi havde brug for, uddyber Kristian Larsen, som har opgaven med at ensrette produktionen i CRH Concretes seks fabrikker i Danmark.

Sammen med ABB har CRH Concrete således fundet en variant i det store Impressivo-sortiment, der passer til det, de oplever bliver efterspurgt på markedet. Blandt andet kan dåsen sammenkobles med tre forskellige afstande, og så er der mulighed for at sætte løsdele på. For eksempel har CRH Concrete brug for at kunne vælge imellem rørtude i forskellige diametre, og de har fundet frem til, at ABB’s løsdele er nemmere og hurtigere at montere end andre fabrikater.

Effektiv produktion
Når CRH Concrete producerer elementer til råhuse, sætter de indstøbningsdåserne fast med magneter på en stålplade, der danner bunden i støbeformen. Efter elementet er vibreret og støbt, sidder dåsen helt snorlige ud til kanten af elementet.

- Vi har ensrettet brugen af europadåser til ABB, så vi kun skal bruge én type grej og magneter i produktionen. På samme måde skal kunden kun møde én slags europadåse, når de får elementer fra vores forskellige fabrikker, forklarer Kristian Larsen, der har taget turen rundt på alle fabrikkerne for at sætte folkene i produktionen ind i, hvordan de skal bruge europadåserne.

- Det har været en god investering at tage rundt og vise folk, hvordan de bruger europadåserne. Hvis du bare får tilsendt noget nyt, opstår der helt naturligt en skepsis, men hvis der kommer én og sætter dig ordenligt ind i tingene, vil du som regel tage godt imod det, begrunder Kristian Larsen.

Elementer til hele verden
Kristian Larsen var med til at starte produktionen op i 1979, hvor han i en lang årrække havde ansvaret for produktionen. CRH Concrete har i alt 11 fabrikker i Danmark, samtidig med at de er en del af CRH plc, der har 3.500 fabrikker fordelt på 35 lande.

ABB A/S
Lautrupvang 8
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31371716
P nummer: 1002887225

Send til en kollega

0.041