Jan vil indgå i Aalborg CSPs lavtemperaturafdeling, hvor der fokuseres på løsninger baseret på varmepumper, solvarme og damvarmelagre. Jan vil her bidrage til udvikling og implementering af nye projekter. Jans primære arbejdsområde vil være indenfor solvarme, hvor han vil varetage opgaver relateret til virksomhedens igangværende og fremtidige solvarmeprojekter; herunder opgaver vedrørende udvikling, termiske beregninger og engineering.
Jan har en bachelor i teknologiledelse fra det maritime og polytekniske uddannelsescenter MARTEC. Solvarme er langt fra ukendt territorium for Jan, da han har arbejdet med stor-skala solvarmeprojekter igennem en længere årrække - først som Project Manager og Process Engineer hos Arcon-Sunmark og senest som Senior Process Engineer hos Viessmann.
Vi byder Jan Birk velkommen til Aalborg CSP.