23948sdkhjf

Hirtshals kom til undsætning

| Medlemsnyhed | Indrykket af Marineshaft A/S

Lækageproblemer for et Hollandsk cargoskib viste sig at blive en øjenåbner for rederiet.

Cargoskibet ”MV Skagern”, som primært sejler i rute mellem Sverige og England, måtte gøre et pit-stop i Hirtshals, da skibets besætning konstaterede lækage ved stævnrørslejer, hvilket krævede omgående reparation. Sejltiden til Hirtshals var forholdsvis kort, og heldigvis havde Hirtshals Yard kapacitet til at tage skibet i flydedokken.

”MV Skagern” drives og varetages af MF Shipping Group, som ikke tidligere har benyttet sig af værftsophold i Hirtshals. De varetager teknisk drift for omkring 45 fartøjer.

Superintendent Geert Reuten var meget positiv omkring faciliteterne, og besluttede at forlænge opholdet og få udført andre opgaver samtidigt.

MarineShaft fik ordren på reparation af rorstammen, som havde kavitation og slitage. Derudover reparerede vi nogle rordele og fremstillede  nye komposit lejer. Hirtshals Yard varetog hele projektet og  MarineShaft modtog ordren fra dem.

MarineShaft inviterede Geert Reuten på en rundvisning i vores værksteder i Hirtshals. I forbindelse med reparationen af rorudstyret af typen Becker – blev dele fra rorlink systemet opsvejset ved brug af vores laser cladding udstyr. Geert fik mulighed for at se robotsvejseren i ”operation” med egne øjne, og han var meget begejstret for denne klassegodkendte reparationsteknik.

Ifm rundvisningen udtrykte Geert sin tilfredshed med opholdet på Hirtshals Yard, og de mange maritime virksomheder og faciliteter, som supplerer hinanden. ”Mine kolleger og jeg har joket med, at jeg skulle til verdens ende” fortalte Geert – ”men det uplanlagte ophold har virkelig været en øjenåbner for, hvad Hirtshals kan tilbyde af maritime reparationer”.

Det var en skøn tilkendegivelse at høre fra skibets inspektør Geert Reuten, vi er glade for at måtte dele.

Hos MarineShaft takker vi Hirtshals Yard og alle andre involverede parter.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Marineshaft A/S

Pier II 8
9850 Hirtshals
Danmark
Marineshaft A/S

Billeder & videoer

MarineShaft fremstiller komposit lejerMarineShaft opsvejser rorlink dele med laser claddingInspektør fra MF Shipping  kigger med ved laser cladding

Send til en kollega

0.095