23948sdkhjf
Del siden
Annonce

GRIMSHOLM klar til fangst igen

Dagen for uddokning er oprindet for det norske notfartøj Grimsholm. De sidste ting finpudses og prøvekøres og går alt efter planen lægger Grimsholm fra kaj i eftermiddag.

Grimsholm T-79-T har i 3,5 måned gennemgået en større renovering og opgradering som MarineShaft A/S i Hirtshals har haft entreprisen på.

Ved ankomst blev alt i tankene afmonteret og klargjort til at installere nye riste og PE rør. Der er i alt 9 tanke ombord og Grimsholm kan laste ca. 500 ton fisk.

MarineShaft har i samarbejde med Hidrostal A/S fremstillet de nye rør samt stiger og bæringer til fisketankene. Der er monteret nye afsilingsrør for returvand, udført diverse hydraulik arbejdet ombord, bl.a. på kranen.  Blok på snurpe david er flyttet og derudover har MarineShaft repareret på MMC køleanlægget med ny styring og touch skærm.

Der er samarbejdet med Duusgaard Coating ApS omkring sandblæsning og malerarbejde. Alle tanke samt skib er malet fra top til tå.  Andre lokale aktører har ligeledes været involveret i renovering – herunder marine-EL.

Glæden for den snarlige uddokning var klart at fornemme, da MarineShaft i går gik ombord på notskibet og talte med maskinchef Willy Hansen om skibet – opholdet i Hirtshals og samarbejdet med MarineShaft.  

Kvalitet og god service matters

Maskinchef Willy blev spurgt hvorfor et norsk fartøj hjemhørende i Tromsø tager den lange vej til Hirtshals for reparation. Og svaret hang unægtelig sammen med et andet spørgsmål om Grimsholm er tilfreds med MarineShaft. Hertil svarende Willy ”kæmpe tilfreds” – servicen er usammenlignelig og selv om omkostningerne grundet afstand og den norske krone er højere end hvis de valgte en anden leverandør, så har Grimsholm stor tillid til MarineShaft og et unikt samarbejde med køleafdelingen. Bedre service fås ikke mener Willy.

MarineShafts kølefolk har vedligeholdt køleanlægget ombord på Grimsholm siden det blev bygget og kender derfor skibet særdeles godt. De almindelige eftersyn på anlægget udføres ofte i Tromsø, hvor MarineShafts køleafdeling tager turen nordpå.

Grimsholm er klar til at fange sild i Nordsøen. MarineShaft siger tak for denne gang og ønsker god fangst.

Marineshaft A/S
Jens Munksvej 1
9850 Hirtshals
Hjørring Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27905013
P nummer: 1010620402

Kontaktperson

HM(
Hanne Magnussen (IP)
marketing chef
+45 24254778 hanne.magnussen@marineshaft.dk

Send til en kollega

0.11