23948sdkhjf

”Vi passer på sygehuspersonalet, så de kan passe på os”

| Medlemsnyhed | Indrykket af Geopal System A/S

Skejby Sygehus benytter Geopal oxygendetektorer for at sikre personalet

Skejby Sygehus´ nye MEG-scanner bruger flydende helium til køling af sensorerne for at opnå tilstrækkelig følsomhed og funktionalitet. I tilfælde af heliumlækager overvåger Geopal lokalerne, og varsler personalet, hvis oxygenniveauet skulle falde.

Skejby Sygehus er langt fremme når det kommer til behandling af patienter med hjernesygdomme. Som de første i Danmark har Skejby Sygehus anskaffet sig en MEG-scanner, hvilket er et stor skridt fremad i forhold til muligheden for at forske i hjernens funktioner og opnå gennembrud i behandlingen af patienter med hjernesygdomme.

Det unikke ved MEG-scanneren er, at den er udviklet til at registrere det magnetisk felt rundt om hovedet med en præcision på omkring ét millisekund, hvilket gør den i stand til at måle hele hjernen. Men for at det kan lade sig gøre, skal scannerens sensorer holdes nedkølet – her benyttes flydende helium, som med temperaturer ned til -269 grader celcius sørger for, at bibeholde sensorernes følsomhed og funktionalitet.

”Helium udvider sig cirka 750 gange, når det går over i gasform, og helium fortrænger oxygen. I tilfælde af en heliumlækage overvåger vi området, og sørger for at alarmere personalet på sygehuset, i tilfælde af oxygenniveauet skulle falde. På den måde passer vi på sygehuspersonalet, så de kan passe på os”, fortæller Christian Møller, Direktør i Geopal System A/S.

Geopal System A/S udvikler og producerer alarmsystemer til detektering af gasser/dampe, kulilte, oxygen og kuldioxid til brug i industrien. Endvidere udfører de service og reparationer og er generelt anerkendt for deres høje kvalitetsniveau.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Geopal System A/S

Skelstedet 10B
2950 Vedbæk
Danmark
Geopal System A/S

Send til en kollega

0.125