23948sdkhjf

Tror briter bluffer med krigsskibe i fiskestrid

Fødevare- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) forventer, at briterne vil acceptere tre måneders forlængelse af fiskeriet.

Fire britiske krigsskibe har fået ordre til at være parate til at forsvare kongerigets farvande mod fiskeri fra EU-kuttere, når Storbritanniens status som uafhængig kyststat får effekt efter 1. januar.

Et fiskeforbud vil være en alvorlig trussel mod dansk erhvervsfiskeri, men fiskeri- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) erklærer sig "optimist".

Han tror på en aftale, mens EU-landene forhandler kvoter i Bruxelles, vel vidende at parallelle forhandlinger kan trække en del af grundlaget væk under en mulig kvoteaftale.

- Det er rigtigt, at når man kigger på pressen, så kan man tale om det, man kalder robust forhandlingstaktik. Det virker selvfølgelig voldsomt (med krigsskibe, red.).

- Men lad os nu se, når det kommer til stykket, om man ikke har en interesse i, at de fisk og ressourcer bliver hentet op til fordel for os alle sammen. Der vil vi blive ved med at forhandle, siger han.

Kunne man forestille sig, at Danmark kunne gøre noget tilsvarende?

- Det vil jeg simpelthen ikke ind på. Det kan jeg ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt, og det er nogle andre end mig, der skal tage stilling til det.

Det britiske forsvarsministerium har bekræftet, at fire væbnede og større krigsskibe skal holde sig klar.

Den danske minister er fortrøstningsfuld. Faktum er, at forhandlingerne mellem EU og Storbritannien fortsat er i gang, og netop striden om retten til fiskeri er et af de mest splittende emner.

- Det vil være en virkelig kedelig konsekvens. Jeg tror heller ikke, at det vil være realistisk. Jeg tror på, at man kommer til at fortsætte noget af det, vi har i dag. Altså en "roll over" (forlængelse, red.), siger Prehn.

Ministrene ventes i dag onsdag at skulle forhandle ud fra et kompromisforslag, der tager udgangspunkt i, at briterne vil acceptere, at de nuværende fiskemuligheder kan fortsætte i foreløbig tre måneder.

Det betyder, at man under alle omstændigheder vil skulle forhandle meget snart igen.

Danske fiskere drømmer ifølge ministeren om sikkerhed for fiskeriet i ti år frem med blot de årlige fastsættelser af de præcise kvoter, som det er i dag. Sådan bliver det ikke. Det synes aktuelt udelukket.

Et af de krav, som den danske minister har med, er, at danske fiskere for nogle sæsonfisk - herunder makrel - skal have en højere kvote i årets tre første måneder.

Han lover ikke at gå efter en kvote, der kan skade bæredygtigheden.

- Vi rådfører os altid med, hvad den biologiske virkelighed er. Det er ikke sådan, at vi jagter overfiskeri på nogen som helst måde. Det kommer ikke til at være os, der slår på stortromme for at bryde noget, der kan være uhensigtsmæssigt biologisk, siger han.

EU-Kommissionen er efter ministerens indspark parat til at spørge den biologiske rådgivning i Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), der leverer det videnskabelige grundlag, om det er i orden at hæve kvoterne i begyndelsen af året.

- Når man ser på det nøgternt, så er det ikke et problem biologisk at fiske lidt mere i begyndelsen af sæsonen. Det er helt naturligt. Det har man gjort i mange år, siger Prehn.

Desuden er der ifølge ministeren "andre kvoter", man "godt kunne se lidt større", og han vil gerne have lov til at smide rødspætter ud, da der er en "rimelig stor overlevelse".

EU indførte for nogle år siden et forbud mod udsmidning af fisk, der i dag er fuldt gældende. Det kaldes landingsforpligtelsen, og det skal sikre et bæredygtigt fiskeri.

Skulle forhandlingerne med briterne bryde sammen, kan EU-landene stå med et smuldret grundlag for de da netop fastsatte kvoter for blandt andet Nordsøen.

Det er ifølge en diplomat ikke afgjort, hvad man i den givne situation vil gøre.

Muligvis kan man finde en teknisk løsning, da kvoterne er forhandlet, selv om der for blandt andre danske fiskere vil mangle et nærmest altafgørende farvand - det britiske - at fange fiskene i.

Danmark brugte krigsskibe mod britiske fiskere for over 100 år siden. I torskekrigen mellem Island og Storbritannien i 1970'erne kom det til skyderier på havet.

Artiklen er en del af temaet Brexit.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094