23948sdkhjf

Ny salgschef hos Aalborg Havn

Aalborg Havn har ansat 39-årige Kjartan Ross som ny salgschef. Han overtager for Ole Brøndum, der efter 12 år hos havnen går på pension.

Kjartan Ross kommer fra en lederstilling hos MAN Diesel & Turbo, men skal fremover være drivkraft i udviklingen af samarbejdet med nye og eksisterende kunder på havnen.

Aalborg Havns nye salgschef, som tiltræder i jobbet 1. maj, har selv været besætningsmedlem og er sidenhen uddannet skibschef fra A.P. Møller - Mærsk. Siden 2011 har han været ansat hos MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn som sælger, produktansvarlig, forretningsudvikler og senest chef for virksomhedens retrofit- og opgraderingsløsninger.

De jobmæssige meritter suppleres af aktivitet som foredragsholder. Kjartan Ross er samtidig formand for styregrupperne i det maritime innovationsprojekt BlueINNOship og det maritime innovationsnetværk Green Ship of the Future. Derudover er han bestyrelsesmedlem i det maritime erhvervsnetværk MARsters.

- Aalborg Havn er lige nu midt i en transformationsproces fra traditionel havn til videns- og udviklingsbaseret virksomhed. Som en del af ledergruppen bliver Kjartan Ross en central del af den udvikling fremadrettet, og vi tror på, han bliver et stort aktiv i den proces, siger Claus Holstein.

Kjartan Ross ser frem til de nye udfordringer hos Aalborg Havn.

- Aalborg Havn er ikke bare en havn, men en moderne virksomhed, der arbejder innovativt og vidensbaseret med forretningsudvikling, produktudvikling og markedsudvikling. Den måde, hvorpå havnen arbejder med drift, idéer og løsninger for at skabe viden og udvikling i erhvervslivet og samfundet generelt, er rigtig interessant. Det glæder jeg mig til at blive en del af, siger Kjartan Ross.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125