23948sdkhjf

Hjælper søfolk på efterladte skibe

Sidste gang Sea Helath & Welfare hjalp strandede søfolk på et tilbageholdt skib, var i juledagene 2016, da man hjalp fem filippinere på det norske skib ’Henriette’, der var strandet på Ærø efter en konkurs
Man kunne høre et lettelsens suk i den anden ende af røret, da den strandede styrmand fik nyheden:

- Du skal hjem nu. Vi hjælper jer med flybilletter. I kan pakke kufferterne. Næste stop: Filippinerne.

En repræsentant fra Handelsflådens Velfærdsråd foretog opkaldet (i dag Sea Health & Welfare, se boks). Organisationen besøger skibe for at forsøde sømændenes liv, og en sjælden gang bliver man involveret i tilbageholdte skibe. Her er det Søfartsstyrelsen og International Transport Worker’s Federation (ITF), der som udgangspunkt håndterer sagerne, men det sker, at man efter aftale med disse myndigheder assisterer.

Og sidste gang var, da Handelsflådens Velfærdsråd i julen 2016 hjalp søfolkene på et tilbageholdt skib. Beretningen blev bragt i organisationens blad ’At SEA’ i førsteudgaven 2017.

Strandet i Marstal
Det var en glad besætning, organisationens udsendte mødte i Svendborg Havn. Her mødte han styrmanden og fire andre filippinske besætningsmedlemmer, og besætningen blev hjulpet til Københavns Lufthavn. Man havde nemlig skaffet dem flybilletter, så de kunne komme videre på et fly hjem til Filippinerne.

Der var om tale styrmanden, to matroser, en kok og en kranfører, som i julen 2016 ankom til Marstal på Ærø med stykgodsskibet ’Henriette’, mens skibets ejer, det norske rederi ’Minor Shipping’ & Trading’, var gået konkurs.

Det skyldes bl.a. en påkrævet større udskiftning af bundtanken for videre sejlads. En operation, der - uanset evt. ny ejer - var alt for omfattende for det aldrende skib. Og midt i al konkurs-kaosset havde rederiet så helt ’glemt’ at tage hånd om de filippinske søfolk.

Aktion i gang
Søfolkene blev altså ladt i stikken af et konkursramt rederi og kunne ikke komme hjem. Direktør ved Handelsflådens Velfærdsråd, Søren Phillip Sørensen, fik i juledagene for et år siden nyheden om den strandede besætning af ITF. Han satte dernæst en aktion i gang for i første omgang at sikre de søfarendes ve og vel og dernæst rejsen fra Marstal helt til Filippinerne.

- Vi ser heldigvis kun sjældent disse sager, udtalte Søren Phillip Sørensen til ’At Sea’ og tilføjede:

- Men når de opstår, er vi selvfølgelig hurtige på aftrækkeren. Først og fremmest handler det om at sikre, at de har penge nok til mad, vand, brændstof og evt. medicin.

Det er imidlertid ITF, der sørger for at sætte det apparat i gang, der skal skaffe besætningsmedlemmerne deres løn, mens Sea Health & Welfare efter aftale med øvrige myndigheder kan sørge for, at besætningsmedlemmerne kommer hjem eller videre til et andet skib.

- Hvis de er så heldige at få hurtig beskæftigelse igen, som Søren Phillip Sørensen udtrykker det.

Løn til gode
De fem besætningsmedlemmer havde ikke modtaget løn siden slutningen af november 2016 og udtrykte en vis bekymring for fremtiden. Og selvom sømændene ifølge At Sea var taknemmelige for Handelsflådens Velfærdsråds assistance, var det ikke en nem beslutning for dem at vende hjem. De var nemlig usikre på, om de nogensinde ville få deres løn, beretter At Sea.

Artiklen i At Sea understreger, at Østens søfolk ikke har det sikkerhedsnet, vi kender i Danmark. De kan kanske enkelt ikke tage hjem og være sikre på, at husleje, skole, mad og drikke bliver dækket af forsikringen eller af offentlig understøttelse. Og siden en filippinsk sømand ofte sponsorerer en stor, udvidet familie, dybt afhængige af hans indtægt, har det store konsekvenser, hvis ikke han får sin løn.

Det var dermed vigtigt for søfolkene at vide, at alt var sat i gang for at sikre deres løn, og det var vigtigt for dem for dem at komme hjem og søge arbejde igen - frem for at sidde fast på et skib strandet i Marstal.

Hjælp fra lokale
I den slags situationer er der altså hjælp at hente, både fra organisationer som ITF og Sea Health & Welfare, men også fra lidt uventet kant, siden sømændene fik støtte fra mennesker i lokalsamfundet på Ærø.

Handelsflådens Velfærdsråd havde nemlig en praktisk udfordring med at få søfolkene fra Marstal til Svendborg Havn, siden filippinerne ikke havde danske kroner på sig. Man ringede derfor til Ærøfærgen for at høre, om man kunne betale færgeoverfarten med Mobilepay. Og chefen på Ærøfærgen svarede prompte:

- Dem har vi læst om i avisen. Selvfølgelig skal de hjem igen. Og det skal ikke koste dem en øre!


FAKTA: Sea Health & Welfare

Sammenlægningen af Søfartens Arbejdsmiljøråd, Handelsflådens Velfærdsråd (og Søfartens Bibliotek) til Sea Health & Welfare trådte i kraft pr. 1. januar 2018.

Den nye bestyrelse er: Formand Ole Philipsen, også formand i Metal Maritime. Næstformand - Henrik Holck, Executive Vice President, DFDS A/S. Søren Sørensen, formand, 3F Sømændene. Aslak Ross, Head of Marine Standards & Designated Person Ashore, Maersk Line. Stig Dambmann, Senior Vice President Group HR, Scandlines. Fritz Ganzhorn, Direktør, Søfartens Ledere.
Søren Enemark, chefkonsulent, Danske Rederier. Kaare Lund Nielsen, sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening.

Observatører: Pia Sundbøll, udlandsprovst, DSUK. Pia Sørensen, teamleder i Forsvarets Bibliotekscenter. Og Charlotte Munk fra Sømandskoneforeningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109