23948sdkhjf

Hurtigrutens nye flagskib forsinket fra værft

Kleven-værftet har brug for mere tid, og derfor vil det første af Hurtigrutens hybrid-nybygninger ikke blive leveret før 2019. Hurtigruten aflyser første krydstogter, skriver Avisa Nordland.

Kort efter at Roald Amundsen, det første af Hurtigrutens i to hybriddrevne ekspeditionsnybygninger, blev søsat, måtte Kleven-værftet meddele, at skibet ikke når at blive klar til levering i løbet af 2018, som det ellers var planen. Det skriver det norske medie Avisa Nordland.

- De har brug for mere tid til at gøre hende færdig. Det betyder også, at de ikke vil kunne levere skibet inden den aftalte frist, skriver Hurtigrutens koncernchef Daniel Skjeldam ifølge Avisa Nordland i et brev til de op imod 3000 gæster, der bliver berørt af forsinkelsen.

Roald Amundsen skulle efter planen begynde at sejle krydstogter i Antarktis med afgang fra Chile fra oktober 2018, men nu er de første pladser udbudt med afgang i maj 2019.

Kleven-værftets konstituerede koncernchef Olav Tanberg oplyser til DN, at udsættelsen ikke får betydning for leveringen af det næste skib i rækker, som også står til levering i 2019.

- Det er et avanceret og kompliseret projekt, hvor mange faktorer spiller ind, siger han til DN som begrundelse for den udskudte levering.

Kleven Verft var på falittens rand sidste sommer, og Hurtigruten valgte at gå ind som invester for at redde værftet. Rederiet sidder i dag på 15,9 pct. af aktierne i værftet.

Alle de passagerer, som havde bestilt plads på de aflytse afgange, vil få både billetter og eventuelle ejenbetalte flybilletter refunderet af Hurtigruten, som ifølge DN nu står med en regning på op mod 100 mio. norske kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187