23948sdkhjf

’Express 1’ først i rute næste uge

OPDATERET. Værftsophold trækker ud for beskadiget hurtigfærge

Et ufrivilligt møde med kajen i Odden sendte sidste uge Molslinjens ’Express 1’ ude af drift. Ved et værftsophold hos fynske Fayard skulle buler i skroget bankes ud og eventuelt ødelagte aluminiumsplader udskiftet. 

Forventningen var oprindeligt, at hurtigfærgen kunne være klar igen søndag den 29. oktober. Men alt er ikke fået som ventet. 

- Der var nogle dele, der skulle skiftes, og noget, der skulle rettes ud. Men det er arbejdet med selve spidsen, som påsejlede kanten, der trækker ud. Spidserne skal være ganske strømlinede og stå præcis, som de er designet, for at færgen sejler optimalt, siger Jesper Maack, pr- og kommunikationschef i Molslinjen, til stiften.dk.

Først tirsdag den 31. oktober vil 'Express 1' være klar til at genoptage rutefarten mellem Aarhus og Odden.

'Express 1's uheld i Odden
Færge påsejler kaj på Odden på grund af stærk vind

Beskadiget hurtigfærge på værft ved Lindø

Med ’Express 1’s retur til rutefarten i uge 44 er der igen udsigt til fuld rejseplan og ikke som i denne mellemliggende periode tre afgange mindre om dagen. 

'Express 1' stødte fredag ind i kajen i Odden Havn. Færgen blev ramt vind, der tvang færgen så meget sidelæns, at den forreste del af skibet ramler ind i stensætningen på vej ind i havnen.

Opdatering (27.10.2017)
Det fremgik oprindeligt, at man forventede 'Express 1' klar igen søndag den 29.10.2017. Dette har vist sig ikke at være korrekt.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094