Danske Rederier vil se effekten af EU-ophugningsordning
Europa-Kommissionen har netop offentliggjort sin længe ventede holdning til muligheden for at indføre en finansiel mekanisme, der skal sikre, at flere skibe fremover hugges op på EU-godkendte faciliteter.
Danske Rederier er modstander af en finansieringsmodel, men deler Kommissionens egen konklusion; man bør se effekterne af EU's egen ophugningsforordning, før man overvejer nye tiltag. Det skriver Danske Rederier på sin hjemmeside.
Kommissionen vil ikke forpligte sig på en ny ophugningslicens. Det fremgår af en ny rapport, hvor Kommissionen peger på, at der fortsat er stor uklarhed om, hvordan en licens ville fungere.
Skal købe licens til alle skibe
En ophugningslicens vil betyde, at ethvert skib uanset flag er forpligtet til at købe en licens, hvis det vil anløbe i en europæisk havn. For at få licensen skal rederiet indbetale et beløb, som følger skibet i hele dets levetid. Beløbet knyttes til skibet, og beløbet udbetales kun, hvis ophugningen sker på et EU-godkendt værft. Hvis ikke det sker, mister skibsejeren det indbetalte beløb.
- Vi ser store praktiske udfordringer og mange løse ender ved den praktiske omsætning af licensidéen. Især udregningen af omkostningsgabet mellem ophugning på en EU-godkendt facilitet og en ikke-godkendt facilitet, når skibet skal hugges op 10-15 år ud i fremtiden, er problematisk. Kommissionen lægger op til, at det netop er differencen, der afgør størrelsen på licenspræmien. Hvad sker der, når skibet bliver solgt og hvem sikrer, at skibets markedsværdi ikke forringes i forhold til skibe, der ikke er licensomfattet og dermed billigere at købe, siger Casper Andersen, EU-chef i Danske Rederier.
Organisationen er bekymret for en modreaktion fra tredjelande, da også skibe, der ikke har et europæisk flag rammes, så snart de anløber en havn i EU. Der skete eksempelvis, da EU forsøgte at inkludere international luftfart ind i EU’s kvotehandelssystem.
- Vi kan kun se for os, at tredjelandes rederier – med opbakning fra deres flagnationer - vil nægte at oprette og indbetale til en ophugningslicens. Det vil være stærkt konkurrenceforvridende for danske rederier, der har en tredjedel af alle sine anløb i europæiske havne, understreger Casper Andersen.
Udvid hvidlisten og afvent effekterne
I rapporten anerkender Kommissionen, at licensen har fordele sammenlignet med de andre beskrevne finansieringsmodeller med åbenlyse ulemper. Kommissionen konkluderer dog samtidig, at der er behov for yderligere afklaring af, hvordan modellens vil virke.
Derudover foreslår Kommissionen at se tiden an, og først vurdere om EU-listen over godkendte ophugningsfaciliteter virker efter hensigten, inden der foreslås ny lovgivning. EU-listen er endnu ikke trådt i kraft, hvilket sker senest ved udgangen af 2018. Kommissionen forpligter sig dermed ikke til at fremsætte et lovforslag om en finansieringsmodel selv efter evaluering af lovgivningen.
- Vi støtter Kommissionens vent-og-se tilgang, da listen først skal træde i kraft og have tid til at virke. Det er afgørende, at værfter, som har gjort væsentlige miljø- og sikkerhedsmæssige tiltag kommer med på listen – også selvom de geografisk ligger steder, som generelt er forbundet med uacceptable forhold. Vi skal sikre bedre ophugningsforhold her og nu – ikke først om mange år, når licensmodellen kan få effekt, siger Casper Andersen.
Kommissionen har valgt ikke at lade rapporten medfølge af et lovgivningsforslag om en licens. Derfor er det centrale udestående stadig de igangværende inspektioner af de 22 værfter udenfor EU, der har søgt om optagelse på EU’s liste over godkendte værfter. Kommissionen forventer at kunne afslutte behandlingen af ansøgningerne i år.
Kilde: Danske Rederier
