23948sdkhjf

Grønlands Erhverv retter kras kritik mod Royal Arctic Line

Flytning fra Aalborg Havn skaber uro blandt grønlandske virksomheder

Ledelsen i Royal Arctic Line (RAL) er ikke specielt populær i Aalborg efter dens beslutning om at flytte grønlandshandelen til Aarhus Havn. Men heller ikke blandt grønlandske virksomheder er der tillid til RAL’s ledelse. Tværtimod. I en pressemeddelelse med overskriften "RAL svigter kunderne" retter Grønlands Erhverv, der repræsenterer det meste af Grønlands erhvervsliv, en sønderlemmende kritik af RAL’s ledelse.

I pressemeddelelsen hedder det:

- RAL har med store armbevægelser iværksat en ny strategi for besejlingen af Grønland. Det er sket uden ordentlig dialog og kommunikation med kunderne, men med gyldne løfter, om at alt vil blive bedre i fremtiden. Kan vi stole på det?

- Grønlands Erhverv har i lang tid fået mange henvendelser fra frustrerede virksomheder, som oplever voksende kvalitetsproblemer i RAL´s service. Serviceproblemer der forplanter sig videre ud til virksomhedernes kunder, som ikke forstår, hvorfor der mangler varer i butikkerne eller ting, der skal bruges i landets erhverv.

Royal Arctic Line og Aalborg Havn

Arbejdet genoptages på Royal Arctic Line

Grønlandshavnen: Strejke fortsætter

3F: Sådan behandler man ikke mennesker

Aalborg Havn truer RAL med kæmpe erstatningskrav

Så er det officielt: RAL sejler til Aarhus

Grønlandshavnen vil væk fra Aalborg: Formand varsler erstatningskrav

- Frustrationen forstærkes af, at kunderne ikke føler, at RAL tager deres henvendelser og problemer alvorligt, men opfører sig bedrevidende og uden kendskab til erhvervslivet i Grønland., skriver Grønlands Erhverv, der advarer mod "en kostbar kædereaktion af omkostninger og kvalitetsforringelser for alle virksomheder og private."

Dårligt varsel
Grønlands Erhverv finder det " stærkt kritisabelt", at RAL’s ledelse skifter strategi uden at tage virksomhederne med på råd, og stiller et meget stort spørgsmålstegn ved, om den nye strategi overhovedet vil virke:

- GE og vores medlemmer savner dokumentation for den påståede positive effekt af fragtomlægningerne. Som situationen er nu, er det umuligt at efterprøve RAL´s påstande og beregninger, og det skaber usikkerhed hos import- og eksportkunder, at de ikke får svar på konkrete spørgsmål om bl.a. de forventede fremtidige fragtrater og ratestrukturer.

- RAL´s håndtering af de store drifts- og kvalitetsproblemer, som mange kunder oplever allerede nu, synes GE er et dårligt varsel om, hvad der vil ske, når de rigtigt store omlægninger skal gennemføres, hedder det i pressemeddelelsen, der er underskrevet af GE’s direktør Brian Buus Pedersen.

"Ulovlig" strejke slut
Hverken RALs direktør Verner Hammeken eller bestyrelsesformand Kuno Fencker har svaret på kritikken. Derimod har de forholdt sig til den arbejdsnedlæggelse, som RALs medarbejdere på Aalborg Havn gennemførte fra onsdag til fredag i sidste uge. Verner Hammeken betegner strejken som "ulovlig" og finder den "dybt forkastelig."

De strejkende genoptog arbejdet mandag morgen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109