23948sdkhjf

Torm sejler færre penge hjem

Tankrederiet Torm har svært ved at tjene de store penge. 4,8 mio. dollars var overskuddet før skat i årets første kvartal, hvilket var 26 mio. dollars mindre end samme periode i 2016.

- Det glæder mig, at Torm fik et overskud på trods af et udfordrende marked i første kvartal 2017 og dermed leverede et meget konkurrencedygtigt resultat. Overskuddet kan både tilskrives vores stærke kommercielle resultater og en attraktiv omkostningsstruktur. Torm har til dato fastholdt en positiv indtjening i 2. kvartal under fortsat volatile markedsforhold for produkttank, siger Torm-direktør Jacob Meldgaard i en kommentar til kvartalsregnskabet.

Fragtraterne på produkttankmarkedet var i 1. kvartal 2017 på et svagt niveau, som svarende til niveauet i 4. kvartal 2016. Raterne steg dog hen mod slutningen af 1. kvartal. Torms flåde af produkttankskibe opnåede i kvartalet en gennemsnitlig TCE-indtjening på 15.264 dollars pr. dag for de i alt 7.004 indtjeningsdage.

Torm solgte i 1. kvartal 2017 ét skib, 'Torm Anne', samt gennemført sale-and leaseback-transaktioner på 'Torm Helene' og 'Torm Mary'. Efter udgaven af kvartalet har rederiet endvidere solgt de to skibe, 'Torm Madison' og 'Torm Trinity', samt gennemført sale-and leaseback-transaktion på 'Torm Vitaø.

Markedsværdien på Torms flåde inklusive nybygninger var - baseret på mæglervurderinger - 1.345 mio. dollars ved udgangen af 1. kvartal 2017.

Torm plc
mio. dollars 1. kvt. 2017 1. kvt. 2016
Nettoomsætning 172,8 193,7
EBITDA 44,1 69,5
Resultat af primær drift (EBIT) 13,7 40,6
Resultat før skat 4,8 31,2
Periodens resultat 4,6 30,9
Egenkapital 786,2 1.000,7
Aktiver i alt 1.698,9 1.846,5
Regnskabsperioden blev afsluttet 31. marts 2017.

Læs mere om: TORM
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207