23948sdkhjf

'Esvagt Aurora' i dok efter uafbrudt siden leveringen i 2012

For første gang siden leveringen fra Zamakone Ship Yard i Spanien i 2012 kom ’Esvagt Aurora’ igen i tørdok i slutningen af april til special survey. Det oplyser Esvagt i en pressemeddelelse.

- Esvagt Aurora’ er det hidtil største og mest komplekse skib, Esvagt har haft til special survey. Skibet har stort set sejlet uafbrudt siden leveringen i 2012 og kun haft en enkelt dag, hvor det har været off service, siger Kristian Ole Jakobsen, Chief Operating Officer i Esvagt.

De ni dage i dok forløb planmæssigt. Besætningen brugte turen til værftet effektivt og gjorde mest muligt klar inden ankomsten.

Egne folk til det norske værft
- Efter grundig afsøgning af markedet valgte vi af flere årsager at lægge dokningen af ’Esvagt Aurora’ ved GMC i Stavanger. Det var samtidig et ønske fra vores kunde, ENI Norge, at vi var væk fra location i kortest mulig tid, samt at dokningen så vidt muligt blev udført i det valgte tidsrum, forklarer Kristian Ole Jakobsen.

Esvagt valgte at sende sin egen elektriker til værftet for at forestå el-arbejdet, og man sendte også egne mekanikere for at udføre årligt syn m.v. på de tre både:

- Vi ønskede at spare transporten af bådene frem og tilbage til workshoppen i Esbjerg. Da vi samtidig er meget fintfølende med, at vores både bliver serviceret og passet efter vores egne kvalitetsstandarder og af os selv, valgte vi at sende Esvagt-mekanikere til værftet. Det fungerede fint – de fik serviceret og synet bådene uden problemer, siger Kristian Ole Jakobsen.

Kilde: Esvagt

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.298