23948sdkhjf

Højeste ledighed blandt Søfartens Ledere i 10 år

Lave fragtrater og krisen i oliesektoren koster job. Det ventes at fortsætte de kommende måneder

Ledigheden blandt Søfartens Lederes medlemmer er nu på det højeste niveau i mere end 10 år. Helt præcist var 5,06 procent af de medlemmer, der er samtidig er forsikret gennem Min A-kasse, ledige ved udgangen af januar 2017.

- Den høje ledighed skyldes primært de lave fragtrater, der presser både container- og tørlastsegmentet, og den lave oliepris som har ramt offshore-sektoren meget hårdt, også i Norge, siger Peter Friis Jespersen, job- og karrierekonsulent i Søfartens Ledere. Han forudser, at ledigheden vil fortsætte op i den kommende tid.

- Når vi kommer ind i april vil mange af de opsagte medlemmer i fx Maersk Supply Service dukke op i ledighedsstatistikken, da deres opsigelsesperioder udløber der. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem i den situation de står i, men desværre vil ikke alle fortsætte direkte videre i ny beskæftigelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125