23948sdkhjf

Pram: Forsøg med digitale løsninger er i gang

Arbejdet med nye, digitale løsninger, der skal gøre A.P. Møller - Mærsks transportaktiviteter mere fleksible og smarte, er så småt undervejs. Det fortæller den afgående bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, på tirsdagens generalforsamling.

- Der er oprettet en tværgående, separat digital organisation, og nye arbejdsgange er ved at blive introduceret. Antallet af digitale produkter omfatter nu mere end 15 prototyper, fortæller Michael Pram Rasmussen.

Containerrederiet Maersk Line har indgået aftaler med blandt andet Alibaba og IBM, der skal hjælpe det digitale på vej, og satsningen på området vil fortsætte for fuld kraft, lover Michael Pram Rasmussen, der tirsdag bliver afløst på formandsposten af Jim Hagemann Snabe.

- Den kommende formand vil holde et øget fokus på den digitale side af strategien og bidrage med relevant erfaring fra sit arbejde som administrerende direktør i SAP (tysk softwarevirksomhed, red.) og i bestyrelserne i Siemens, Danske Bank og World Economic Forum USA, siger den afgående formand.

De digitale løsninger skal blandt andet benyttes til at knytte transport- og logistikdivisionerne, der blandt andet tæller Maersk Line, havneselskabet APM Terminals og logistikdivisionen Damco, tættere sammen, så de kan tilbyde en mere komplet kundeoplevelse.

Det er et brud med den tidligere strategi, hvor Mærsk-divisionerne i højere grad blev drevet som selvstændige selskaber.

/Ritzau/Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156