Tørlastrederier i svær balanceakt
Svage regnskaber fra rederier som Norden og J. Lauritzen vidner om et fortsat kriseramt tørlastmarked. En begyndende forbedring i balancen mellem udbud og efterspørgsel kan hurtigt spoleres af branchen selv
At det fortsat står skidt til i tørlastbranchen stod også klart med de seneste årsrapporter fra de to hjemlige sværvægtere, J. Lauritzen og Norden. Begge med blodrøde tal på bundlinjen trukket tungt ned af rederiernes respektive tørlastforretninger.
Læs også : Norden håber på sorte tal i år
Men spørger man de to rederiers topchefer, er der et lille lys forude for tørlasttransporterne. Der er dog tale om et skrøbeligt opsving, fastslår de begge over for Søfart.
- Når det gælder tørlast, har første kvartal indtil videre været lidt bedre, end vi havde frygtet. Vi har en god fornemmelse af, at det bliver mindre slemt end ventet, siger Mads P. Zacho, adm. direktør for J. Lauritzen.
Skrøbeligt marked
Hos Norden forventer adm. direktør Jan Rindbo også, at markedsforholdene for tørlast bliver en anelse bedre i 2017 end sidste år, særligt i første halvår
- Det er stadig et skrøbeligt marked, men vi har også lidt medvind på grund af efterspørgsel fra Kina. Og når vi ser ind i 2018, får vi lidt medvind på udbudssiden i og med, at ordrebogen for nybygninger er blevet væsentligt mindre, når vi kommer dertil, siger han.
J. Lauritzens topchef advarer dog mod at læse for meget ind i udviklingen i årets begyndelse.
Læs også : J. Lauritzen tror på et bedre 2017
- Efterspørgslen har været en lille smule stærkere, end vi havde troet. Derfor har raterne holdt sig nogenlunde rimelige, som vi også så i slutningen af 2016. Men efterspørgslen har været drevet meget af Kinas efterspørgsel på kul og jernmalm, og kan hurtigt forsvinde igen. Så det er ikke sådan, at jeg tror på, at nu buldrer det derudaf. Der kan sagtens komme nogle svage tidspunkter i løbet af 2017, siger Mads P. Zacho.
J. Lauritzen måtte notere for et 2016-tab på driften (EBITDA) i tørlastforretningen, Lauritzen Bulkers, på knap 64 mio. dollars mod et tab på 55 mio. dollars året før.
Hos Norden blev driftsresultatet i tørlastforretningen minus 24 mio. kroner, mens det justerede årsresultat landede på minus 52 mio. dollars.
Sorte tal afhænger af disciplin
Begge rederier forventer et bedre resultat i år, omend det langt fra er sikkert, at der kommer sorte tal på bundlinjen.
Hvornår tørlastrederierne kommer til at tjene penge igen afhænger nemlig i høj grad af, hvor disciplinerede de er, fastslår chefanalytiker Peter Sand fra shippingorganisationen Bimco.
Han peger på, at balancen mellem udbud og efterspørgsel ser ud til at blive bedre i år med en forventet vækst i efterspørgslen på 2,4 procent og en flådevækst på 1,6 procent.
Men den gode udvikling kan hurtigt spoleres, hvis rederierne holder igen med skrotninger, eller hvis de igen bestiller for mange nye skibe, understreger han.
- Vores forecast om en flådevækst på 1,6 procent bygger på, at der skrottes 19 mio. DWT i år. Og hvis man kigger på skrotningen de første to måneder, er januar hæderlig, men februar ser allerede lidt sløj ud. Så vi må igen konkludere, at industrien har værktøjerne. De skal bare bruge dem, konstaterer Peter Sand tørt.
Skærer i omkostningerne
Han peger desuden på, at branchen sidste år hjalp sig selv ved at skære hårdt i omkostningerne, hvilket har medvirket til en bedre balance i markedet.
- Det går langsomt med at få balancen tilbage, men når man samtidig skærer i omkostningerne, kræver det ikke nær så høje rater for at blive profitabel igen, siger han.
Overordnet set bør spillerne i tørlastbranchen væbne sig med tålmodighed, for der er tale om et langsomt opsving, vurderer analytikeren.
- Vi bevæger os langsomt opad, men krisen fortsætter, eftersom industrien stadig er i tabsgivende terræn. Det forventer vi, at den også vil være i 2017, for den forbedring, der er i sigte, vil ikke være nok til at bringe industrien ud af dette terræn.
- Så vi skal hen i slutningen af 2018 og ind i 2019 for at komme i positivt territorium - og stadig med en stram styring af omkostningerne, medvind på efterspørgselssiden og fortsat mådehold på udbudssiden. Der er mange elementer, som skal arbejde i den rigtige retning, før vi kan nå profitable fragtrater, tilføjer Peter Sand.
