23948sdkhjf

Monopol til diskussion – men ikke for søtransporten

SHIPPING: Royal Arctic Line og Grønlands selvstyre vil gerne se på koncessionsaftalen for Grønlandsfarten
Det er ikke søtransporten til og fra – og navnligt på Grønland – der er i fokus, når Royal Arctic Line og Grønlands selvstyre gerne vil have rederiets monopolkoncession op til revision. Det er serviceydelserne på sidelinjen, der i første ombæring skal under lup, fastslår CEO Verner Hammeken over for Søfart.

Og der er for nærværende slet ingen grund til at spekulere i konsekvenser for bemanding af skibe etc. Og slet ikke for så vidt angår besætningsmønstre for selve Grønland, understreger han.

”Det er grundliggende et spørgsmål om, at vi gerne vil se på de samlede omkostninger for brugerne. Og derigennem også forbedrede muligheder for at forbinde Grønland med det åbne shippingmarked, vi har i kikkerten. Men samarbejder udadtil skal naturligvis ikke have negativ konsekvens for den indtjening, Royal Arctic Line skal have for at bevare sit ansvar for infrastrukturen i Grønland – eller for sejladsen på Atlanten. Selvfølgelig ikke,” understreger han.

Speditionen i søgelyset

”Men vi er klar til at kigge på monopolet i relation til de serviceydelser, der ligger oven i vores søtransport. Det nye er, at vi vil se på at åbne op på speditionssiden med mere fri konkurrence for pakkeløsninger, containerhåndtering og fragtservice generelt,” fortsætter Verner Hammeken.

Noget lidt andet er så, at markedssituationen kan betyde, at anden tonnage end Royal Arctic Lines egen kan sættes til at fragte gods. Men under Royal Arctic Line-styring. Helt som det i øvrigt sker og er sket længe. Både med indchartrede tank- og fragtskibe i fart på kysten og på Atlanten. Og her vil et
samarbejde med Eimskip om brug af større enheder naturligvis komme til at spille ind.

”Vi regner med at have skitseret planerne omkring 1. oktober. Også hvad angår den nye tonnage. Vi kan vel regne med, at vi fra 2019 kan se en ny æra for Grønlandsfarten tage konkret form. Men det er en foreløbig tidsplan, og den slags kan altid skride.”
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064