Premiere på Terntanks grønne satsning til Skandinavien

Læs også:Nye territorier og gængse metoder i ’Ternsund’







Base i Gøteborg



















Regnestykket bag merinvestering























Første ECO i segmentet















Læs også:

Det første af Terntanks fire nye avancerede tankskibe på vej hjem

Terntank tilbage i rollen som first moverDet var Shells udskibningsterminal ved Skanseodde i Fredericia Havn, der lagde kaj til en verdenspremiere i Danmark. ’Nybygningen ’Ternsund’, verdens første nybyggede LNG-drevne produkt- og kemikalietankskib, havde 11. august sit første anløb i dansk havn. Det oprindeligt svenske, men nu Skagens-baserede tankrederi Terntank tog levering af den danskflagede ’Ternsund’ 27. juni ved kinesiske AVIC Dingheng Shipbuilding. Terntanks banebrydende serie består af i alt fire enheder, hvoraf nummer to, ’Ternfjord’, planmæssigt ventes at sætte kursen hjemover i september. Den 15.000 t.dv. store ’Ternsund’ havde en last med til Europa på leveringsrejsen fra Singapore til Malta og Rotterdam. Men det var først i den store hollandske havn, at ’Ternsund’ kunne bunkre LNG inden rejsen videre op til Skandinavien/Nordeuropa og ECA-zonen. Det er her, Terntanks meget nicheorienterede marked udspiller sig, hovedsageligt bestående af transport af brændstoffer for faste kunder. Da ’Ternsund’ dagen efter premiereanløbet i Fredericia fortsatte mod Gøteborg, var det da også med en last marinegasolie, mens nybygningens egen fremdrift op igennem Kattegat naturligvis foregik på LNG. Helt bunkret op med 630 kbm. kan ’Ternsund’ operere i den oftest intensive schedule, med mange havneanløb og højeffektive turnarounds på typisk ikke mere end et døgn, i godt 14 dage. Gøteborg bliver en form for base eller udgangspunkt for ’Ternsund’. Det er her i den vestsvenske storhavn, centralt placeret i Skandinavien, at det finske olieselskab NEOT distribuerer størstedelen af sine olieprodukter rundt til de øvrige nordiske lande samt Polen. NEOT er en af Terntanks gamle kunder og har sluttet ’Ternsund’ på langtidscharter til netop denne trade. Gøteborg er samtidigt blandt de første havne til at tilbyde faste LNG-bunkringsfaciliteter. Derudover får LNG-drevne skibe en 30 procent reduktion i havneafgiften, når de anløber Gøteborg. Endelig udspiller stort set hele Terntanks operation sig inden for den europæiske ECA-zone, hvor alternativet til LNG siden januar 2015 har været marinegasolie eller heavy fuel i kombination med en scrubber. Rederiets nichemarked er for hele den nuværende 10-skib store flåde også kendetegnet ved den samme intensive højfrekvente drift som den, ’Ternsund’ skal indgå i. Kalkulen bag ’Ternsund’ og søsterskibene, der også bryder de hidtidige rammer for energieffektivitet i segmentet, er derfor en kombination bestående af tre overordnende forudsætninger. Dels forudsættes der, at den krævende højt-specialiserede trade, baseret på lange kunderelationer, er mindre konkurrenceudsat fra billig tonnage og mindre erfarne operatører. Dels ventes anvendelsen af LNG fremfor oliedestillater med lavt svovlindhold, på trods af en cirka 30 procent merinvestering i LNG-drift - på den lange bane i skibenes 20-årige operationsvindue i det skandinaviske marked - at være økonomisk fordelagtigt. Serien er reelt dual- eller triple-fuel, om man vil. Det vi sige, at secondhand-prisen ikke påvirkes negativt af at være låst til en nichebunker. Skibene ville således kunne opereres andre steder på marinegasolie eller heavyfuel. Og endelig skal en række energieffektiviserende tiltag gøre serien billigere i drift. Seriens fire søsterskibe er således også de første reelle ECO-enheder i produkt- og kemikalietank-segmentet under MR-størrelsen. ’Ternsund’ er således forgangsskib i segmentet med en neddroslet to-takshovedmotor i kombination med en forstørret propellerdiameter. Disse tiltag bidrager sammen med dels et hydrodynamisk-optimeret skrog og ror, og dels frekvensstyrede lastepumper og ventilatorer, til en samlet energireduktion i driften på seks til otte procent. Alt sammen medvirkende til at retfærdiggøre merinvesteringen. Ifølge Terntank udgør prislappen på så avancerede enheder da også omkring det tredobbelte af et ellers dobbelt så stort gennemsnitligt, men oftest også langt mindre komplekst MR-tankskib.