23948sdkhjf

Havarikommission: 'Viking Sky' skulle aldrig være stået til søs

Den norske havarikommission har afsluttet sin efterforskning af nærved-katastrofen med krydstogtskibet 'Viking Sky'. Den endelige konklusion peger mod et af de ældre huskeråd i søfarten: Når det trækker op til storm - bliv i havn 

Besætningen på Viking Sky efterlevede ikke gældende sikkerhedsstandarder og man skulle ikke have truffet beslutning om at forlade Tromsø under de gældende omstændigheder.

Sådan skriver den norske havarikommission i sin rapport om nærved-katastrofen med krydstogtskibet 'Viking Sky'.

På grund af beslutningen om at stå til søs i hårdt vejr blev både besætning og passagerer udsat for en unødvendig risiko, fremgår det af rapporten fra havarikommissionen (SHK), der har fremlagt resultaterne af sin undersøgelse. 

Konklusionen lyder, at kaptajnen dybest set skulle være blevet i havn og ventet på bedre vejr. 

Det skriver det norske medie Teknisk Ukeblad. 

Undersøgelsen har afsløret en kombination af driftsmæssige, tekniske og organisatoriske sikkerhedsproblemer om bord, der medførte et blackout.

Hvad der skete rent teknisk er velbeskrevet: Høje bølger i kombination med et lavt niveau af smøreolie betød, at smøreoliepumper mistede tilførsel, hvilket igen udløste alarm. Tankene er udstyret med en niveaualarm for lavt smøreolietryk, hvilket igen betød, at systemet automatisk lukkede de fire hovedmotorer ned, hvorved skibet mistede fremdrift. 

Den helt store katastrofe blev dog afværget, men det tog 39 minutter at få gang i begge fremdriftsmotorer og få kraft nok til at holde 1-5 knob.

- Med 1.374 mennesker om bord havde ulykken potentiale til at blive en af de værste havkatastrofer i moderne tid, skriver Havarikommissionen.

470 mennesker blev evakueret med helikopter.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078