23948sdkhjf

Den russiske flåde får ny fungerende chef - efter flådefadæser i Sortehavet

Aleksander Aleksejevitj Moisejev erstatter Nikolaj Jevmenov på posten som øverste chef for den russiske flåde, rapporterer det nyhedsbureauet RIA

Admiral Aleksander Moisejev er blevet udnævnt som fungerende chef for den russiske flåde.

Det skriver det statslige russiske nyhedsbureau RIA, skriver Reuters og Ritzau.

Han afløser admiral Nikolaj Jevmenov, som flere internationale medier har berettet stod til en fyring som konsekvens af, at landets Sortehavsflåde har mistet adskillige krigsskibe under krigen i Ukraine. 

Ifølge en højtstående amerikansk embedsmand har Ukraine ødelagt eller beskadiget mindst 20 mellemstore og store flådefartøjer siden krigens start i februar 2022.

Så sent som mandag afviste den russiske regering at udtale sig i sagen. 

Aleksander Moisejev har i over 29 år arbejdet med atomubåde - blandt andet som en del af Ruslands Nordlige Flåde.

Her steg han hurtigt i graderne, før han blev udnævnt som næstkommanderende for generalstaben.

I 2018 blev han udnævnt som fungerende kommandør og herefter kommandør for flåden i Sortehavet.

Da Nikolaj Jevmenov blev gjort til kommandør i den russiske flåde i 2019, overtog Moisejev hans position som kommandør i Den Nordlige Flåde.

Aleksander Aleksejevitj Moisejev

  • Født 25. februar 1959 i Leningrad, Sovjetunionen
  • Har tjent i den russiske marine i over 40 år 
  • Har været stabschef Den Russiske Nordflåde (2007-2010)
  • Kommandør for den russiske marines Stillehavsflåde (2010-2012)
  • Chef for den russiske marines Hovedstab (2012-2014)
  • 1. viceforsvarsminister og ansvarlig for den russiske marines atomvåbenarsenal.

Kilder: Det russiske Forsvarsministerium m.fl.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079