23948sdkhjf

Vindmølleparken Thor skal have sine helt egne lærlinge

Der skal flere lærlinge ind i arbejdet med at etablere Thor Havvindmøllepark ud for Thorsminde.

Nu er der givet håndslag mellem energiselskabet RWE og Uddannelsescenter Holstebro (UCH) om en samarbejdsaftale, der skal understøtte lærlingeindsatsen til byggeriet af Thor Havvindmøllepark. 

Det betyder, at RWE forpligter sig til, at lærlinge kan komme i beskæftigelse hos virksomhedens entreprenører og underleverandører tilknyttet Thor Havvindmøllepark.

For UCH, der er i gang med at etablere lærepladsgaranti på deres uddannelser i partnerskab med Holstebro Kommune og ErhvervsForum Holstebro, er samarbejdsaftalen af stor betydning.

- Det er en stor mulighed for vores elever og uddannelsesinstitution som helhed, og understreger vigtigheden for faglært arbejdskraft til at drive den grønne omstilling. Så at være strategisk samarbejdspartner med RWE og bidrage til opbygningen af Danmarks hidtil største vindmøllepark, er en opgave vi er stolte over og vores elever ser frem til at bidrage til, siger direktør for UCH, Nanna Seidelin.

UCH bliver strategisk samarbejdspartner for RWE på lærlinge- og uddannelsesområdet omkring Thor Havvindmøllepark.

30 årsværk

UCH skal i de næste fire år, i samarbejde med andre erhvervsskoler, forsyne vind-eventyret i Thorsminde med lærlinge.

Der er tale om 30 årsværk i forbindelse med etablering af havvindmølleparken. Det kan for eksempel være med etablering af selve havvindmølleparken, transformerplatformen, nedlægning af eksportkabler, landkabler og transformerstationer.

Der bliver især brug for elektrikere og beton- og bygningskonstruktører, men også en række andre fagligheder inden for teknologi, byggeri og transport i forbindelse med etableringen af havvindmølleparken, der skal stå færdig i 2027.

Holstebro Kommune er indskrevet i samarbejdsaftalen ved, at den stiller sig til rådighed med vejledning, og at RWE og UCH holder kommunen underrettet om samarbejdet.

Fakta om Thor:

  • RWE skal bygge Thor Havvindmøllepark cirka 22 kilometer fra Thorsminde.
  • Med en planlagt kapacitet på 1.000 MW kommer Thor til at levere grøn strøm til mere end én million danske husstande.
  • Havvindmølleparken er efter planen fuldt operationel senest ved udgangen af 2027.

Kilde: UCH

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.455