23948sdkhjf

ESAB m3 plasma - ny dimension inden for mekaniseret plasmaskæring

Tilbage til virksomhedsprofilen.

Den nye dimension inden for mekaniseret plasmaskæring - mere præcision, alsidighed og værdi


Ud over en plasmabrænder af høj kvalitet er der behov for en særdeles fleksibel strømkilde, når der skal sættes en ny høj standard inden for plasmaskæring og -opmærkning.
ESAB m3 plasma systemet giver maksimal fleksibilitet til opmærkning med høj hastighed, høj skærekvalitet og skæring med høj hastighed.

Med ESABs m3 plasma når plasmaproduktivitet nye højder
For første gang kan man nu i et enkelt brugervenligt system få flere forskellige former for plasmaskæring og -opmærkning.
Man kan med en enkelt plasmabrænder og uden de store omkostninger foretage almindelig hurtig plasmaskæring, præcisionsskæring og opmærkning af høj kvalitet samt skære tykke plader med høj strøm.
Når systemet er konfigureret for drift med 600 A, så kan det hurtigt og præcist skære og opmærke materialer fra 2 mm til 150 mm uden at gå på kompromis med kvaliteten - noget, som intet andet high-definition plasmasystem kan.
m3 plasma systemet giver en ensartet førsteklasses skæreflade med praktisk taget ingen slagge. ESAB har sat en ny industristandard inden for brænderdesign, som giver overlegne skære- og opmærkeresultater på en lang række materialer og dimensioner med det laveste antal forbrugsdele. Den nye PT-36 brænder erstatter op til 3 enkeltfunktionsbrændere (skæring i tykke plader, præcisionsskæring og opmærkning). Slutresultat: mange skærefunktioner og høj produktivitet for en lang række materialer og dimensioner med minimal opsætningstid, tid uden skæring samt forbrugsomkostninger.

Præcision
Med m3 plasma sætter ESAB en ny standard for, hvorledes man definerer skærekvalitet. Man kan nemt vælge mellem funktionerne præcisionsskæring, produktionsskæring eller skillesnit, og anvende mere end én funktion i samme delprogram. Der kan skiftes kvalitetsfunktion uden at skifte forbrugsdele, eftersom PT-36 brænderen anvender samme elektrode i hele området for oxygenplasma fra 50 til 450 A, og dyserne kan anvendes ved flere ampereindstillinger. Dette muliggør maksimering af skærekvalitet på indvendige huller og udskæringer samt hastighedsmaksimering på udvendige snit.
ISO 9013 specifikationerne sætter den internationale standard for snitkvalitet. ESABs m3 plasma Precision Mode giver bedre skærekvalitet gennem hele forbrugsdelens levetid. ESAB m3 Precision Mode opnår ISO9013 niveau 3 eller bedre for kantkvalitet med flere forskellige materialer og strømindstillinger.

m3 plasma strømkilder
De nye m3 plasma strømkilder har justerbar udgangsstrøm og en gennemprøvet og pålidelig konstruktion, som giver de bedste muligheder for skæring med den nødvendige grad af pålidelighed, som er påkrævet ved avancerede skæreopgaver. De kan arbejde helt ned til 12 A eller helt op til 600 A ved 200 VDC med 100% intermittens. Det avancerede solid state design giver en jævn, fint reguleret udgangsstrøm og er konstrueret til vedligeholdelsesfri drift selv i vanskeligt miljø. Med digitalt ampere- og voltmeter. Blæser-efter-behov-teknologien reducerer støvindtag, hvilket forlænger intervallerne mellem behov for vedligeholdelse.

Opmærkning og skæring under vand!
Med ESAB m3 plasma systemerne kan man opmærke, præcisionsskære og produktionsskære under vand! ESAB kan tilbyde forskellige løsninger til applikationer, som kræver undervandsskæring som f.eks. Air Curtain og Air-water muffler Systems.

m3 plasma Flow Control
m3 plasma systemerne gør brug af en nyudviklet metode til styring af gas-flow til skærebrænderen. Dette sikrer regelmæssighed i skære- og opmærkeresultaterne. Der skiftes fra opmærkning til skæring på mindre end et sekund.
m3 plasma systemerne er også nyskabende, når det drejer sig om valg og blanding af beskyttelsesgasser for at få den bedste skærekvalitet

m3 plasma systemets nye plasmabrænder – PT36
Den pålidelige og gennemprøvede PT-36 plasmabrænder opfylder alle krav til skæring af høj kvalitet og med høj hastighed. Med helt op til 600 A kan brænderen skære præcist i materialetykkelser mellem 2 og 150 mm. Sammen med VBAExpert Pro anvendes den til præcis skærpning af plader og kan endvidere programmeres til skæring af emner, som både har skærpede og lige kanter.
Brænderen kan også kombineres med den nyskabende VBA-Wrist for præcis eller variabel skærpning og profilskæring af 3-dimensionelle emner som rør, kuppelformede kedelbunde, profilsektioner og plader.

SpeedLoader™
SpeedLoader™ er en anden nyskabelse fra ESAB til forhøjelse af produktiviteten ved skæring. PT-36 bruger kun en elektrode i 50-400 A skæreområdet, og de andre dele i brænderspidsen kan påmonteres og dermed reducere tid uden produktion til et minimum.
Den specielle holder på SpeedLoader™ muliggør montering af dyse, dysekappe, diffuser, skjold og skjoldkappe. Operatøren kan hurtigt og nemt udskifte påmonterede forbrugsdele og dermed minimere tid uden produktion. SpeedLoader™ kræver ingen dyre brænderhoveder og gør udskiftning af forbrugsdele nem og sikker – uden risiko for lækager eller beskadigelse af O-ringen.

Skæring med præcision Q og hastighed S
Den helt store fordel ved m3 plasma systemet er de to skærefunktioner Q og S. En meget almindelig applikation er skæring af indvendige dele med stor præcision og skæring af ydre konturer med høj produktivitet og højeste hastighed. Den valgte funktion kan nemt ændres via databasen, og ingen af forbrugsdelene skal skiftes. Der kan opmærkes og skæres med begge funktioner.

m3 plasma opmærkning
ESAB m3 plasma systemerne giver mulighed for plasmaopmærkning med samme brænder og forbrugsdele.
ESAB plasmaopmærkning giver brugeren fuld kontrol over opmærkeresultatet. Brugeren kan styre opmærkestrøm, opmærkehastighed og opmærkegas. Dette giver mulighed for regulering af opmærkningens bredde og dybde ved opmærkehastigheder op til 20 m/min.

Menneske-maskine-interface - med total kontrol
m3 plasma systemerne har det mest avancerede gasstyringssystem i industrien, fuldt ud automatiseret via ESABs Vision CNC. Den store fleksibilitet ved valg og blanding af beskyttelsesgasser giver bedste skærekvalitet på alle materialer.
Man skal blot vælge materialetype og tykkelse, så vælger Vision CNC automatisk den bedste start, skæring og beskyttelsesgaskombination. Procesparametre for de fleste applikationer med plasmaskæring og -opmærkning ligger i Vision CNC, og det er nemt at kreere kundespecifikke parameterfiler efter behov.

Yderligere information kan rekvireres hos A/S ESAB på tlf. 36 30 01 11.

www.esab.dk

esab@esab.dk

Fakta om ESAB A/S

Adresse
ESAB A/S
Nordager 22, 1 sal
6000 Kolding
Se på kort

Region
Danmark
Syddanmark
Kolding Kommune

Telefon: +45 36300111

Fax: +45 36304003

CVR nummer: DK10244714

P nummer: 1002888841

Certifikater: ISO 14001

Se hjemmeside Se regnskabsoplysninger

Kontaktpersoner

Bjarne Nymark
Afdeling: Salg
Stilling: Forhandlerchef
Direkte telefon: +45 23 22 04 63

Lars Hansen
Afdeling: Salg
Stilling: Produktchef Skæring
Direkte telefon: +45 61 63 74 41

Mogens Henriksen
Afdeling: Salg
Stilling: Salgskonsulent - Sydjylland / Fyn
Direkte telefon: +45 61 20 95 26

Jan Taagaard
Afdeling: Salg
Stilling: PEE & After Sales Manager
Direkte telefon: +45 31240061

Karsten Olsen
Afdeling: Salg
Stilling: Distriktschef-Sjælland- Øerne-Island og Færøerne
Direkte telefon: +45 21 20 78 25

Lars Frank
Afdeling: Salg
Stilling: Produktchef Standard maskiner
Direkte telefon: +45 61 20 59 17

Michael V. Jensen
Afdeling: Salg
Stilling: Salgskonsulent - Midt/syd jylland
Direkte telefon: +45 61 20 98 54

Niels Ludvigsen
Afdeling: Salg
Stilling: Salgskonsulent - Nordjylland
Direkte telefon: +45 61 22 67 90

Send til en kollega

0.093