23948sdkhjf
Del siden
Sælges

Reparer pumpen – det er godt for både miljø og pengepung

Udløber
24. maj 2024
Stand
Ny

Vi har alle hørt mantraet: Det kan ikke svare sig at få udstyret repareret, det er billigere at købe nyt! 

Det var såmænd også det tankesæt en el-installatør på Fyn i første omgang mødte, efter centrifugalpumpen i et mælkebehandlingsanlæg var begyndt at lække, og utætheden nu ikke længere kunne ignoreres.

Årtiers mantra står for fald
El-installatøren havde fået til opgave at reparere anlægget. På vegne af ejeren rådførte han sig med systemleverandøren og fik tilbudt en helt ny pumpe. Alligevel syntes han, at det kunne være værd at høre på en reparation frem for kassation af den i øvrigt udmærkede pumpe.

Her kom Hoppe & Møldam Elektro - en syddansk, elektromekanisk servicevirksomhed med tre afdelinger - ind i billedet. Elektrikeren henvendte sig til Claus Madsen på værkstedet i Ringe, som også mente, at pumpen var værd at reparere. Og det skulle vise sig at være rigtig fornuftigt for alle parter.

Claus Madsen påtog sig sagen med den lille centrifugalpumpe. Ove Andersen, der egentlig var gået på pension, men har ladet sig kalde tilbage i tjeneste på grund af så rigeligt arbejde på værkstedet, blev den udførende på renoveringsopgaven. De er begge elektromekanikere, og sammen med de øvrige otte kolleger repræsenterer værkstedet i Ringe mange årtiers praktisk erfaring med reparation og renovering af motorer, gear og pumper.

Da de fik mælkepumpen ind, tog Claus kontakt til Bjarne Feddersen, produktchef hos Betech. Bjarne kunne hurtigt hjælpe Hoppe & Møldam med korrekt dimensionsopmåling og valg af ny mekanisk akseltætning. I dette tilfælde anbefaledes en bælgtætning type 528 fra den franske producent Groupe Latty.

Mange parametre i spil
Claus fortæller, at det er afgørende for kunderne, at værkstedet hurtigt kan tune sig ind på den rigtige løsning til en fornuftig pris. Vigtigst af alt er det dog at udføre et solidt og ordentligt stykke arbejde.

Akseltætningen er hjertet i en pumpe og den komponent, som er mest udsat for slitage. Mekaniske akseltætninger er særligt udviklet til roterende udstyr og applikationer med medier under tryk. Mekaniske akseltætninger består af en roterende tætningsdel, en medbringer, fjeder og holder samt en stationær tætningsdel. Korrekt type vælges ud fra parametrene medie, tryk, temperatur, omdrejningshastighed og dimensioner.

Til pumper, der indgår i fødevareanlæg, anbefales ofte bælgtætninger. Det er en type mekanisk tætning, der også er velegnet til pumper i  farmaceutisk produktion, vandforsyning, kraft/varmeforsyning og spildevandsbehandling. I pumpen, som blev bragt ind til Hoppe & Møldam Elektro, passerede konsummælk forbi tætningens glideflader, der derfor også skulle være udført i materialer godkendt til fødevarekontakt.

Mange parametre var derfor i spil, og trods teamets store erfaring gav det god tryghed at have en specialist fra leverandøren med på sidelinjen, så den rette tætning kunne findes med det samme.

Stor gevinst for kunden
Tilbage stod spørgsmålet om prisen: Kunne det overhovedet svare sig at reparere mælkepumpen? Ja, det må man sige: Med en mekanisk kvalitetstætning fra Betech blev det muligt for Hoppe & Møldam Elektro at adskille, rense og renovere pumpen til en fjerdedel af prisen for en ny pumpe.

- Det er jo blevet vigtigt at begrænse mængden af industriaffald og skrot, og i nogen tid har det været både dyrt og vanskeligt at skaffe nyt udstyr, så vi ser ofte at reparation er langt mere attraktivt for kunderne frem for nyanskaffelse. Reparation er et godt valg for både pengepung og miljøet, siger Claus Madsen.

- Samarbejdet med Betech om den nye akseltætning er en win-win sag for alle parter. Vi har hjulpet installatøren med en yderst konkurrencedygtig løsning, og anlæggets ejer har igen fået en god pumpe, der kan køre problemfrit lang tid fremover. Når alle er tilfredse, spredes historien om den gode løsning fra Hoppe & Møldam, konkluderer Ove.

Få hjælp til at vælge den rette akseltætning
På hjemmesiden www.betech.dk/akseltaetninger kan du læse mere om mekaniske akseltætninger og de forskellige typer til blandt andet pumper, omrørere (røreværk) og andre roterende applikationer. Her finder du også nyttige kataloger og et omfattende opslagsværk fra den franske producent Groupe Latty, ligesom du kan kontakte produktchef Bjarne Feddersen for teknisk support og vejledning til tætning af aksler m.m.

Betech A/S
Vesterlundvej 4
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10611342
P nummer: 1003227587

Kontaktperson

Bjarne Feddersen
Product Manager - Shaft Seals & Flange Gaskets
+45 28933547 bf@betech.dk

Send til en kollega

0.095