Når den maritime branche taler om grøn omstilling, handler det ofte om nye brændstoffer og mere effektive skibe. Det er forståeligt, for det er dér, de store udledninger ligger. Men rederier, havne og maritime servicevirksomheder har også kontorer, terminaler, lagre og værksteder på land, og deres energiforbrug er en del af det samlede klimaaftryk.
Kunder og investorer spørger
Klimadata er blevet en fast del af samtalen med kunder, banker og investorer. Mange store virksomheder er omfattet af CSRD og skal rapportere på deres værdikæde, og derfor spørger de deres leverandører om CO2-tal. Det gælder også i det maritime, hvor kunderne i stigende grad vil kende udledningen fra både skibe og aktiviteterne på land.
For at kunne svare skal virksomheden kende sin udledning og kunne dokumentere, hvor tallene kommer fra. Et tal uden dokumentation er svært at bruge i en rapport, og det holder sjældent, når en revisor eller kunde begynder at spørge ind.
Bygningernes forbrug er nemt at måle
Udledningen fra skibene kræver sine egne beregninger. Men udledningen fra bygningerne på land kan opgøres ud fra et forbrug, der allerede bliver målt. El, fjernvarme, gas og vand registreres af forsyningerne, og med fjernaflæste målere kan forbruget hentes automatisk.
Efter GHG-protokollen hører brændstof og gas, som virksomheden selv bruger, til scope 1, mens indkøbt el og fjernvarme hører til scope 2. Affald, vand og meget andet hører til scope 3. Når bygningernes forbrug er på plads, er en stor del af regnskabet for aktiviteterne på land allerede dækket.
Havne og terminaler bruger meget energi
Havne og terminaler har ofte et stort elforbrug til kraner, belysning, køleanlæg og bygninger. Med elektrificering af udstyr og landstrøm til skibe vil forbruget i mange havne stige i de kommende år. Det gør det endnu vigtigere at kende forbruget i detaljer og vide, hvor og hvornår energien bliver brugt.
Data kan også vise, hvor der er spild. Belysning, der kører hele døgnet på områder, der ikke bruges, eller køling, der kører uden behov, er typiske eksempler, som er nemme at rette, når de først er fundet.
Automatisk i stedet for manuelt
Mange virksomheder bruger stadig uger hvert år på at samle tal fra regninger og regneark til klimaregnskabet. Når dataindsamlingen er automatiseret, kan regnskabet opdateres løbende, og der bliver tid til at bruge tallene til at finde ud af, hvor udledningen kan reduceres.
Det er udgangspunktet for klimaregnskab med Enity, hvor energidata hentes automatisk fra målerne og omregnes til udledning efter GHG-protokollens scope 1, 2 og 3. Emissionsfaktorerne opdateres automatisk hvert år, og både markedsbaserede og lokationsbaserede tal kan vises. Enity er en dansk virksomhed, der tidligere hed EnergiData.
Emissionsfaktorerne skal passe
En af de typiske fejlkilder i et klimaregnskab er emissionsfaktorerne. De skal passe til den geografi, hvor energien bliver brugt, og de skal opdateres hvert år. For en virksomhed med aktiviteter i flere lande bliver det hurtigt komplekst. Derfor er det en fordel, når faktorerne er en del af systemet og ikke noget, der skal findes frem og tastes ind manuelt.
Fra land til hav
Mange maritime virksomheder oplever, at arbejdet med klimaregnskabet for aktiviteterne på land giver erfaringer, der kan bruges i resten af organisationen. Når man har lært at samle data, validere dem og omregne dem med de rigtige faktorer, er det lettere at tage hul på de mere komplekse beregninger for skibe og værdikæde.
Det giver også et fælles sprog i organisationen. Når ledelse, drift og bæredygtighed taler ud fra de samme tal, bliver det lettere at prioritere, hvor indsatsen skal lægges, og at forklare kunder og investorer, hvad der bliver gjort. For en branche, der er under stigende pres for at dokumentere sin omstilling, er det en værdifuld start.
Et regnskab, man kan stå inde for
Et klimaregnskab skal kunne efterprøves af revisorer og kunder. Derfor er det vigtigt, at data, kilder og beregninger gemmes, og at tidligere versioner kan findes frem igen. Med styr på tallene fra land har maritime virksomheder et solidt grundlag at bygge resten af klimaarbejdet på, og de står stærkere, når kunderne spørger.
Det handler ikke om at gøre alt på én gang. Det handler om at starte et sted, hvor data allerede findes, og bygge videre derfra, så klimaarbejdet bliver en fast del af driften og ikke et projekt, der kun dukker op én gang om året.
BREAKING