23948sdkhjf

Pokébowl – den nye dreng i klassen

Pokébowl er blevet en yderst populær ret på meget kort tid.

Som vores verden bliver mindre og mindre, får vi hurtigere og hurtigere nye og spændende retter til Danmark, og pokébowls er det nyeste skud på stammen. Kort og godt er en pokébowl en skål med en base af protein, typisk fisk, og så med masser af lækre grøntsager og ris til. En ret, som nok skal mætte og glæde!


Bestil pokébowl hos OLIOLI for en sikker smagsoplevelse
Hvordan finder man så en restaurant, som kan servere en autentisk pokébowl? Et godt tip til ethvert nyt restaurantbesøg er at følge menneskemængden! OLIOLI har allerede hele seks restauranter i København og omegn, og du kan for eksempel besøge deres restaurant Lyngby Hovedgade, hvor de med glæde vil servere dig enten en af deres færdigblandede pokébowls eller lade dig bestemme, præcis hvordan du vil have den! OLIOLI har masser af forskellige proteinkilder at starte din personlige pokébowl på, såsom tun, laks, oksekød, and, rejer og to forskellige vegetarvalg, nemlig tofu og en ren veggiebowl. Du kan endda udelade ris fuldstændigt og udskifte den kulhydrattunge base med grøntsagsmix. Der er desuden flere forskellige saucer at vælge imellem, som nok skal give din poké en ekstra facet til smagsløgene. Det flinke personale kan informere dig om, hvilke der er veganske og glutenfri. Ligegyldigt kostvaner eller allergier, som du måtte have, er der en pokébowl til dig!

Hvad er en pokébowl?
”Poké” er hawaiiansk for ”at skære i stykker”, og det er, fordi alt, som du kan putte i en pokébowl, er udskåret. Retten stammer, logisk nok, fra Hawaii, og derfor er den traditionelle pokébowl altid lavet med rå fisk skåret i stykker, men i dag laves de med mange forskellige slags protein. Hawaii er en øgruppe, så en typisk poké herfra vil have andre grøntsager og typer af fisk, end vi nemt kan få fingrene i her i det kolde Nordeuropa, men essensen af en pokébowl er en base af ris, protein ovenpå, og så toppet med grøntsager, som er til at få fat i, og som passer til den proteinkilde, du ønsker. Der er også andre ønationer i området, som har lignende retter, såsom den filippinske kinilaw, så det ligger til rettens natur at tilpasse sig de ingredienser, der er tilgængelige lokalt.

Mad, der minder om
Til de danske smagsløg er poké et spændende og helt nyt indtryk, hvor det tætteste vi nok kommer, er en blandet salat. Men der er faktisk mange forskellige retter, som minder utroligt meget om pokébowls! Fra Brasilien kommer açaíbowl, en smoothielignende specialitet fra Amazonas, som de fleste danskere vil spise som dessert eller en sød morgenmad. En açaí er en slags palme, og det er frugten fra denne palme, som danner basis for acaibowlen. Denne frugt blendes, så den får en smoothielignende konsistens, og hældes i en skål. Ovenpå dette putter man så frisk frugt, og så har man en farverig og lækker ret. For et tungere måltid, som passer bedre til aftensmad, er der bibimbap fra Sydkorea. Denne ret er baseret på ris og derefter toppet med en masse forskellige toppings, typisk sauterede grøntsager, kimchi og kød. Slutteligt lægges et spejlæg eller, hvis man tør, et råt æg ovenpå.

Send til en kollega

0.047