Fem gode grunde til at rejse med færgen
Der findes mange måder at rejse på. Og når det kommer til rejse inden for Danmark grænser, er det for manges vedkommende oplagt at tage bilen. Det giver da også en vis frihed, at du ikke er afhængig af afgangstider, unødvendige stop og eventuelle forsinkelser. Men kører du eksempelvis fra Jylland til Sjælland, kan det hurtigt komme til at føles som en længere tur – især hvis du er chauffør hele vejen.
Du kan naturligvis vælge at tage med offentlig transport såsom bus og tog eller måske endda fly i stedet. Men dermed mister du også fleksibiliteten ved at have din bil med dig. Derfor kan det være værd at overveje, om du ikke bør tage færgen i stedet. Her er i hvert fald fem gode grunde til, at det kan være det helt rette valg for din rejse.
1. Du kommer nemt fra punkt A til punkt B
Der er ikke så meget svinger i dansen, når det kommer til færger. Her oplever du ikke vejarbejde, der forårsager alternative, og ofte længere, ruter. I stedet suser du uforstyrret hen over bølgerne helt uden, at du selv skal holde øje med hverken hastighedsgrænser, andre bilister eller andet.
2. Du slipper for køer og afgifter ved broerne
Ja, det kan være en oplevelse at køre over Storebæltsbroen. Men det kan også være her, du støder på irriterende køer uden ende. Desuden er det altid nemt at glemme, at du rent faktisk skal betale broafgift, førend du må krydse broen. Har du ikke lyst til at bruge hverken tid eller penge på det, så er det igen at foretrække færgen, der let og elegant tager dig fra ø til fastland eller omvendt.
3. Du kan få bilen med på turen
Som nævnt tidligere kan der være mange fordele ved at have din bil med dig. Og tager du eksempelvis med toget, så ser du dig nødsaget til at lade bilen blive hjemme. Og det kan endda gå ud over mængden af bagage, du har plads til at tage med. Går turen blandt andet mod en af de populære campingpladser på Sjælland, kan det tænkes, at du har brug for lidt mere bagage end en lille rygsæk. Og det får du mulighed for, når du tager bilen med på færgen.
4. Du kan slå mange fluer med ét smæk
En helt almindelig køretur fra Nordjylland til Sjælland kræver som regel en del stop. Både for at spise frokost, men også for at komme på toilettet eller blot at strække benene. Men færgen får du mulighed for at gøre alle disse ting helt uden at det forårsager forsinkelser i rejseplanen.
Det kan eksempelvis være en god idé at planlægge turen, så jeres måltid ikke bliver et stop på vejen men en hyggelig del af turen på færgen. Og hvis alle sørger for at besøge toilettet lige inden ankomst, er der som regel ikke behov for endnu en pause i lang tid.
5. Du kan få et velfortjent hvil på rejsen
Rejser du med Molslinjen.dk fra Jylland til Sjælland eller omvendt, er der god mulighed for at tanke lidt ekstra energi. Det kan nemlig være hårdt at være fokuseret på vejen samtidig med, at der er børn eller andre i bilen, der også kræver din opmærksomhed.
På færgen kan du både strække benene lidt, så du får gang i blodomløbet. Men du kan også få slappet af og måske endda snige et lille hvil ind, så du er helt frisk til den resterende del af køreturen.