HR-koordinator
Kan du skabe struktur, bevare overblikket og tage ansvar for de administrative HR-processer? Vi søger en HR-koordinator til en alsidig rolle med mange kontaktflader på vores hovedkontor i Frederikshavn.
Vi søger en HR-koordinator, som bliver omdrejningspunktet for vores administrative HR-processer. Du får en alsidig rolle med mange kontaktflader, hvor din strukturerede tilgang og dit servicegen sikrer, at vores medarbejdere og ledere får den rette støtte.
Dine ansvarsområder
- Overblik, koordinering og planlægning af interne processer i forbindelse med blandt andet ansættelser, onboarding, kursusadministration, sygefravær, mærkedage og firmaarrangementer
- Håndtering og kvalitetssikring af medarbejderdokumenter, herunder kontrakter, tillæg og uddannelsesbeviser
- Opfølgning på, at godkendelser, certifikater og anden relevant dokumentation er gyldig
- Deltagelse i rekruttering af timelønnede medarbejdere og lærlinge i samarbejde med nærmeste leder
- Understøttelse af virksomhedens compliancearbejde inden for HR samt support til ressourceplanlægningen
- Diverse ad hoc-opgaver, der sikrer gode rammer og støtte for vores medarbejdere
Vi forestiller os, at du
- Har erfaring fra en administrativ funktion – gerne inden for HR
- Har et godt overblik og sans for selv de små detaljer
- Trives i en afvekslende hverdag med mange forskellige opgaver
- Arbejder struktureret og tager ansvar for det, du siger ja til
- Er hjælpsom og gør en indsats for, at dine kolleger føler sig godt behandlet
- Lærer hurtigt og har let ved at sætte dig ind i nye systemer
- Kan være fysisk til stede på arbejdspladsen i Frederikshavn langt de fleste dage
- Taler og skriver dansk og engelsk uden problemer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med HR-ON og kendskab til ansættelsesret i og uden for Danmark.
Om Scanel og teamkulturen
Scanel er en dansk virksomhed, der leverer integrerede tekniske systemer, udstyr, komponenter og serviceydelser til marine- og offshoreindustrien. Vi er mere end 200 medarbejdere, heraf omkring 30 lærlinge, og har hovedkontor i Frederikshavn samt afdelinger i Aalborg og Munkebo.
Vores kompetencer spænder blandt andet over design og engineering, projektledelse, elinstallation, elektromekanisk service, kontrolsystemer samt navigation og kommunikation. På det globale marked er vi kendt for høj troværdighed, hurtig respons og pålidelige løsninger.
Vi arbejder for at udvikle, støtte og fastholde de rette medarbejdere gennem løbende uddannelse og kompetenceudvikling. Hos os får du et arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger, en uformel omgangstone og plads til både sparring og smil.
Hvad vi tilbyder
- Fleksibilitet og frihed under ansvar – den slags, hvor vi faktisk mener det
- Fast grundløn, bonus og pension
- Fem feriefridage
- Sundheds- og privat ulykkesforsikring
Kan du genkende dig selv i opslaget? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Upload dit CV og en kort ansøgning via ansøgningslinket.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail. Ansøgninger sendt pr. e-mail kommer derfor ikke i betragtning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of HR, Rikke Ørsted, på telefon 22 22 52 70.