23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

Produktionsplanlægger til Jacobsens Bakery

Foodjob Nordic søger på vegne af Jacobsens Bakery i Hedensted en struktureret og samarbejdsstærk Produktionsplanlægger, der får en central rolle i den daglige koordinering mellem produktion, planlægning, indkøb, lager og salg. Stillingen er for dig, der trives i en koordinerende rolle tæt på både produktionen, indkøbet og salget, og motiveres af at få planer, råvarer, emballage, produktionsordrer og leverancer til at hænge sammen i en travl hverdag.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Rollen
Som Produktionsplanlægger bliver du en vigtig del af et mindre og erfarent team, hvor du får bred kontaktflade på tværs af virksomheden. Du skal være med til at sikre, at produktionen har de rette forudsætninger for at køre effektivt, både koordinering af driften, og ved at bidrage til bedre struktur, data og arbejdsmetoder. Du kommer blandt andet til at arbejde med produktionsordrer, disponering, råvarer, emballage, lager, forecast og opfølgning i Navision. Rollen kræver overblik, systematik og evnen til at følge op, når planer ændrer sig.

Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet

  • koordinering af produktionsplaner og produktionsordrer
  • disponering og indkøb af råvarer og emballage
  • opfølgning på lager, vareflow og leverancer
  • vedligeholdelse af styklister og stamdata
  • behandling og opfølgning på produktionsordrer i Navision
  • koordinering mellem produktion, lager, indkøb og salg
  • forecast og planlægning af produktions- og indkøbsbehov
  • optimering af rutiner, processer og arbejdsmetoder
  • bidrag til udvikling af fremtidens planlægningssystemer

Din profil
Du har erfaring med produktionskoordinering, produktionsplanlægning, disponering, indkøb eller lagerstyring – gerne fra en ordreproducerende virksomhed. Det vigtigste er, at du arbejder struktureret, har god systemforståelse og kan bevare overblikket i en hverdag, hvor prioriteringerne kan ændre sig. Du trives med detaljer, men forstår også helheden og ved, at god koordinering er afgørende for en effektiv produktion.

Erfaring med Navision eller et tilsvarende ERP-system er en fordel, og du er hjemmevant i Excel. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Som person er du ansvarsbevidst, initiativrig og god til at følge dine opgaver til dørs. Du kommunikerer tydeligt, samarbejder naturligt på tværs af funktioner og har lyst til at bidrage til en hverdag, hvor struktur og fremdrift går hånd i hånd.

Jacobsens Bakery tilbyder
Du får et alsidigt job i en international fødevarevirksomhed, hvor din indsats har direkte betydning for hverdagen i produktionen. Du bliver en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, gode kolleger og mulighed for at præge, hvordan Jacobsens Bakery fremover arbejder med koordinering, planlægning og disponering. Virksomheden tilbyder fleksibel arbejdstid inden for aftalte rammer, frokostordning, personaleforening og en konkurrencedygtig lønpakke.

Om Jacobsens Bakery
Jacobsens Bakery blev grundlagt i 1967 og er i dag en af Danmarks førende producenter af småkager i dåser. Fra virksomhedens moderne produktionsanlæg i Hedensted eksporteres produkter til mere end 80 lande verden over gennem en stærk international salgsorganisation.

Produktionen foregår i 3-holds skift på et moderne og fuldautomatisk produktionsapparat, og virksomheden omsætter for ca. 450 mio. kr.

Om Foodjob Nordic
Foodjob Nordic er en rekrutteringsvirksomhed specialiseret i fødevaresektoren med kontorer i Agro Food Park i Aarhus og i centrum af Roskilde. Vores konsulentteam har stor brancheerfaring i at arbejde med de bedste kandidater og matche dem med førende fødevareproducenter, ingrediensvirksomheder og salgsvirksomheder i Danmark og i resten af Skandinavien.

Vi sigter altid på at give kandidater og virksomheder et optimalt rekrutteringsforløb med høje krav til vores viden, kvalitet, træfsikkerhed og professionalisme. Vi rekrutterer primært gennem CV databaser, annoncering her på hjemmesiden, samt et godt international netværk i fødevarebranchen. Vi er partnere i den eneste, internationale rekrutteringsalliance med speciale i fødevarer på tværs af Europa, IFR-A, som giver os et stort internationalt overblik med lokal indsigt i den europæiske fødevarebranche.

Find din næste karrierestilling eller virksomhedens nøglemedarbejdere med Foodjob Nordic!

foodjobnordic.com

Øvrige ledige stillinger

Foodjob Nordic
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
Foodjob Nordic håndterer processen for Jacobsens Bakery. For yderligere information om stillingen kontakt Mads Kinch Clemmensen, Director & Founder, Foodjob Nordic på +45 2912 6119 eller mkc@foodjobnordic.com

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|