Overstyrmand og 1. styrmand til Skoleskibet DANMARK
MARTEC og Skoleskibet DANMARK søger overstyrmand samt 1. styrmand til faste stillinger på 1:1 ordning.
MARTEC er i rivende udvikling og det Blå Danmark efterspørger dygtige og engagerede unge med en maritim uddannelse. Derfor sejler Skoleskibet DANMARK tre togter om året. Dertil kommer planlagte årlige vedligeholdelsesprojekter.
Skoleskibet DANMARK søger både en overstyrmand og en erfaren 1. styrmand. Vi søger to personer med stærke maritime kompetencer og evnen til at inspirere og motivere unge mennesker i en lærerig hverdag til søs.
Ansøgere til stillingerne skal minimum have sønæringsbevis som styrmand af 1. grad.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra lignende stilling, større sejlskibe eller handelsflåden.
Overstyrmanden forventes at være en ansvarsbevidst og pålidelig senior officer for besætning og elever, samt medspiller for kaptajn og rederi. Som overstyrmand på Skoleskibet DANMARK vil du overordnet have ansvar for at tilrettelægge hverdagen for elever samt dæksbesætningen. Du vil bl.a. være ansvarlig for vedligehold af skibets rig og planlagt vedligehold på dæk og om læ. I det vedligeholdelsesmæssige arbejde er det vigtigt at kunne se helheden, men også have øje for detaljen. Overstyrmanden er fast medlem af sikkerhedsudvalget samt SSO.
Til begge stillinger forventes det, at du kan- og vil gå forrest for at sikre et fortsat højt sikkerhedsniveau samt være proaktiv for det gode arbejds- og uddannelsesmiljø ombord. Du vil primært være mønstret på skibets togter og der kan ligeledes forekomme arbejde i skibets vedligeholdelsesperioder eller adm. arbejde efter behov i hjemmeperioder.
Egen arbejdstid går med søvagter, undervisning, administrativt arbejde samt arbejde med dine øvrige ansvarsområder.
Kun ansøgere med gyldige danske certifikater – eller certifikater, som er godkendt af Søfartsstyrelsen i Danmark – vil komme i betragtning.
Personprofil:
- Du har lyst til praktisk arbejde med motiverede unge mennesker og en god besætning.
- Trives med at lære fra dig og at uddanne og forme fremtidens søfolk.
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Gode IT-kompetencer og fortrolig med Office-pakken, især Word og Excel. Sekundært MARAD
- Værner om både det traditionelle, men også det moderne sømandskab samt et sikkert skib for elever og besætning.
- Brænder for at videreformidler mulighederne i Det Blå Danmark
- Du er bosiddende i Danmark.
MARTEC og Skoleskibet Danmark tilbyder:
- En dynamisk og professionel arbejdsplads med indflydelse og ansvar.
- Engagerede kollegaer ombord og på rederiet, hvor trivsel, velfærd og godt arbejdsmiljø vægtes højt.
- Ansættelse på 1:1 ordning og aflønning efter overenskomst.
- Ansættelsesstart i november 2026.
Interesseret?
Ansøgningsfrist 20. september 2026.
Samtaler afholdes løbende og senest i slutningen af september på MARTEC i Frederikshavn.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen eller MARTEC i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Ulrich Skovbo Johannesen 2558 1933 eller driftsinspektør Pia Nyborg 4021 6274